Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 Magnus Grlingssons Saga.
Kapitel 25
Om Tftronder
nes Breve.
Vapitel 26
O,« Erling og
Threndelne.
med sit Mandstab. Da Thinget var sat, holdt Erling en Tale, hvori han omhandlede den
Raadflutning, som var stadfestet imellem Danakongen og ham, da han forste Gang havde
samlet Folk mod sine Fiender. »leg vil," sagde Erling, «troligen holde det Forlig, som
vi den Gang indgik med Kongen, om det er Eders Villie og Samtykke, I Bonder, heller
at tjene Danakongen, end den Konge, som nu er viet og kronet til Konge i dette Land."
Venderne svarede saalunde paa Erlings Tale: „ ingenlunde ville vi vorde Danakongens
Mamd, saaloenge Een af os Vikværinger er i Live." Derpaa stormede hele Almuen til
med Raab og Skrig, og bad Erling holde sin Eed, som han havde svoret Landsfolket,
at voerge sin Sons Land ; — „ end stulle vi Alle folge Dig. " Derpaa hcrvedes Thinget.
Siden fore Danakongens Sendemcrnd sorefter hjem til Danmark og fortalte Enden paa
deres Mrinde. Danerne lastede Erling og alle Nordmcendene hoiligen og paastode, at
kun Ondt provedes af dem, og da udbredtes det Ord, at Danakongen siden om Vaaren
vilde udsende sin Hoer og hcerje i Norge. Erling foer om Hosten Nord til Bergen, sad
der om Vinteren og uddeelte Sold til sine Folk.
Samme Vinter fore nogle danffe Mcend Landeveien om Oplandene og sagde, at de,
som almindeligt var paa den Tid, vilde fare til den hellige Kong Olafs Fest. Men da
de kom til Throndhjem, traf de mange mcegtige Mcend, som de fortalte deres Mrende: at
Danakongen havde sendt dem for at soge deres Vcnstab og deres Modtagelse, om han
kom til Landet, hvorimod han lovede at give dem baade Magt og Penge. Med denne
Ordsending fulgte Danakongens Brev og Segl og tillige det Bud at Thron
derne skulde sende deres Brev og Segl tilbage. De gjorde saa, og de Fle
ste toge vel imod Danakongens Ordsending, hvorefter Sendemamdene fore tilbage, da det
led ud i Fasten. Erling sad i Bergen; men da det begyndte at vaares, fortalte Erlings
Venner ham det lose Rygte, som de havde hort af nogle Lastdragere, der vare komne
Nord fra Throndhjem, at Thronderne vare i aabenbart Fiendssab mod ham, og at de lyste
paa Thinge, at om Erling kom til Throndhjem, stulde han aldrig komme med Livet
forbi Agdanaes. Erling sagde , at Sligt var bare Snak og Fjas. Erling gjorde
nu vitterlig, at han vilde fare sor til Onarheim til Gangdaga-Thing, og lod tiltakle en
Snekke paa 20 Roerboenke, en Skude paa 15 Bcenke og et Kost-Skib. Da Skibene
vare seilklare, reiste sig et hvast Sondenveir. Tirsdagen i Gangdagene lod Erling sit Folk
blcrse sammen til Afseiling; men Mandskabet var trau til at forlade Byen, og syntes ilde
om at roe mod Vinden. Erling lagde sine Skibe i Biskop sh av n. Da sagde
Erling: «eftersom I saa nodigen ville roe imod Vinden, saa reiser nu Masten, heiser Sei
lene og lad Skibet gange nordefter." De gjorde saa, og seilede nordefter om Dag og om
Nat. Onsdagen mod Qvcelden seilede de ind om Agdances, hvor de traf en samlet
Flaade af mange Lastdragere, Roefaerger og Studer, som alle fore ind til Byen for at
hoitideligholde Festen, nogle foran dem, nogle bag ester, saa Byfolkene ei lagde Merke til
Langffibenes Seilads.
Erling kom til Byen just som Ottesangen var sungen i Christkirken. Han og hans
Folk lob op i Byen, hvor det blev dem sagt, at Lendermanden Alfßode, en Son af Ottar
Birting, sad endnu ved Bordet og dråk med sine Mcend. Erling overfaldt dem, og Alf
blev draebt med nesten hele sit Folge. Faa andre Mcend faldt i Byen, thi de Fleste vare
Cap. 25. ved Indlsbet til Throndhjems-Fjorden, see 1 B. S. 80.
Nnai-keimr (Unaikeiinl), nu Onereim, og uden Tvivl Gaarden af dette Navn paa Tysnces-
Oen, i Onereims Sogn i Ssndhordlano, cfr. 1 B. S. 50.
«iskuMslu, nu Bispehavn, noget over V 4
Miil i Nord for Bergen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
