- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
207

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

207
Magnus Grlingssons Saga.
Kongen. Jarlen svarer: «Sligt raade vel dine Venner Dig; men kun kort Stund
vilde Du styre frit og frelst Dit Rige, naar Du allene fulgte Hjaertets Raad." Derefter
lod Erling Jarl fore Harald over til Nordncrs, hvor han blev halshugget.
Der var en Mand, som hedte Eystein, der gav sig ud for en Son af Kong Eystein
Haraldson; han var paa den Tid ung og ei ganffe fuldvoren. Om ham fortelles der/""Kne°’n?"
at han en Sommer traadte frem oster i Sveavcelde, og foer til Jarlen Birger Brose,
som da var gift med Eystens Faster, Brigida, en Datter afKong Harald Gille. For
dem frembar Eystein sit Mrinde og bad om deres Hja-lp. Baade Birger Jarl og hans
Hustru Horte venligen paa hans Tale og lovede ham deres Trost, hvorefter han blev der
en Stund. Birger Jarl gav Eystein nogen Folke-Hjcelp, samt gode Reisepenge, og beg
ge lovede ham, ester en venlig Med, deres Venffab. Derpaa foer Eystein Nord til Nor
ge, og da han kom ned i Viken, stimlede Folk til ham i en stor Skare, der tog Eystein
til Konge og forblev i Viken om Vinteren. Fordi de nu vare pengearme, rovede de vi
de omkring, hvorfore Lendermoendene og Bonderne samlede Mandffab imod dem, og da
de saaledes bleve overmandede, fiygtede de bort i Skovene og i ode Marker, hvor de lan
ge opholdt dem. Saalunde ginge Kloederne af dem, saa at de spamdte Noever om deres
Skinnebeen, hvorfore Bonderne kaldte dem Birkebener. Ofte lob de frem i Bygderne,
tramgte sig frem her og der og gjorde strar Angreb, naar de ikke stodte paa mange Folk.
De holdt nogle Slag med Bonderne med forffjelligt Held. Tre Slag holdt Birkebener
ne ien ordentlig Fylking, og vandt Seier i dem alle. Paa Krogffoven havde de noer gjort
en uheldig Fcerd; thi der samledes en Ma-ngde Bonder og Krigsmamd imod dem; men
Birkebenerne fa-ldede Braater i Veien, og trak sig tilbage til Skovene. De vare 2 Aar
i Viken, uden at komme nord i Landet.
Magnus havde v<rret 13 Aar Konge, da Birkebenerne begyndte at vise sig. Den
Z^Sbmmer stassede de sig Skibe, hvormed de seilede langs Landet, og stassede sig Gods H^Magnus^
og Mandstab. De vare forst i Viken ; men der det leed ud paa Sommeren, stoevnede de
Nord i Landet, og fore saa styndeligen, at intet Nys gik foran dem, forend de kom til
Trondhjem. Birkebenernes Skare bestod mest af Markemamd og Elvegrimer, ligesom de
og havde Mange fra Thelemarken, og Alle vare vel bevaebnede. Deres Konge Eystein
var en vakker Mand, med et lidet, men fagert, Ansigt, ikke heller var han stor Mand af
Vcert; thi blev han af Mange kaldet Eystein Meyla. Magnus Konge og Erling Jarl
sådde i Bergen, da Birkebenerne seilede nordefter der forbi; men de bleve dem ei vaer.
Erling Jarl var en mcegtig og forstandig Mand, en ypperlig Krigsmand i Ufredstid,
en god og forstandig Rigs-Styrer; men havde Ord for at voere grum og streng. Aarsa.
gen dertil var mest den, at han ei tillod sine Uvenner at blive i Landet, om de end bade
ham om Naade, hvorfore Mange siog sig til de Skarer, som samlede sig imod ham. Er
ling var en hoi og stcerkvoren Mand, noget korthalset, havde et langt og starpt Ansigt af
lys Let, og blev meget graahaaret. Sit Hoved bar han noget paa Skakke, men var fri
og anstcendig i sine Lader. Han bar gammeldags Klcededragt, lange Livstsikker og lange
Ermer paa Kjolen, valste Kapper og hoie Skoe. Slig Dragt lod han og Kongen bruge,
medens han var ung; men da han blev sig selv raadig, klcedte han sig meget stadselig. Mag.
nus Konge var af et let Sind, svogefuld, en stor Gledens Ven, men ikke mindre qvln-
dekjcer.
Cap. 35. Noi-snes i Bergen, see foran. ^
tap. 36. Xi-6knBk6s,- i Bahuus-Lehn, see Sigurd, Inge og Eyst. S. 154.
27"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free