- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
209

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Magnus Grlingssons Saga. 209
Siden blev Eystein udnevnt til Konge, og alt Folket gik under ham. Han opholdt E^’^"
sig en Stund i Byen, og foer siden ind til det Throndhjemffe, hvor der kom meget Folk "^N.eA^
til ham, og iblandt disse Thorfinn Svarte af S naus med en Skare af Folk. Da Bir
kebenerne i Vinterens Begyndelse igjen fore til Byen kom Gudruns Senner fra Saltnes,
lon Kettling, Sigurd og Vilhelm, til dem. Derpaa fore de op fra Nidaros til Orkadal,
og kunde da telle ner 2000 Mand. Siden fore de til Oplandene, saa ud om Thoten og
Hadaland, derpaa til Ringarige, og lagde Landet under sig, hvor de kom frem.
Magnus Konge soer Oster til Viken om Hosten med en Deel af sit Mandskab, og K^Epst",’.
med ham Orm Kongebroder; men Erling Jarl blev tilbage i Bergen for at mode Birkebe-
nerne, om de toge Soveien. Magnus Konge foer til Tonsberg, hvor han og
Orm tog Stade, og der holdt Kongen luul. Da Magnus Konge spurgte, at Birke
benerne vare oppe paa Re, foer Kongen og Orm med deres Mandskab derop. Der var
megen Snee, og det var forferdelig koldt. Da de kom til Gaarden ginge de af Tunet
ud paa Veien, opstillede deres Fylking uden for Gjerdet, og traadte sig en Vei i Sneen
med deres Mandffab, der udgjorde ikke fulde 1500 Mand. Birkebenerne vare fordeelte
hist og her paa andre Gaarde, Nogle i hvert Huus. Da de nu bleve Magnus Konges
Her vaer, samlede de sig og Mede sig i Orden, og som de synes see at deres Mandjkab
var storre end hans, hvilket og virkelig var saa, besluttede de strax at staaes. Men da de
ilede frem ad Veien kunde blot Faa ad Gangen komme frem; saaledes brodes deres Fyl
king, og de faldt, som forst gik frem paa den brudte Vei. Da blev Birkebenernes Merke
nedhugget; de som nermest vare, vege tilbage, men Nogle gave sig paa Flugt. Mag
nus Konges Mend forfulgte dem, og drebteEen efter den Anden, efter som de naaede
dem. Saaledes kunde Birkebenerne ikke komme til at stille sig i Fylking, og, udsatte for
Fiendens Vaaben, faldt en Mengde af dem, og Mange flygtede. Da ffede det, som
saa ofte hender, endstjont Folk ere modige og tappre, at de, naar de engang have lidt et
stort Nederlag, og ere komne paa Flugten, ikke let igjen vende om. Thi begyndte nu Bir
kebenernes Hovedstyrke at fiye, og en Mengde faldt, fordi Magnus Konges Mend drebte
alle dem de kunde faae fat paa, og ingen af disse ffjenkedes Liv og Fred; men den hele
Skare spredtes ad vide Veie. Paa sin Flugt kom Eystein springendes ind iet Huus, hvor
han bad om Livet, og at Bonden vilde stjule ham; men Bonden drebte ham, og foer der
paa til Kong Magnus, som han fandt paa Ramnes, hvor Kongen var inde i Stuen og
varmede sig ved Ilden, tillige med mange Folk. Derpaa fore Nogle efter Liget, og bare
det ind i Stuen, hv^or Kongen bad Folk komme til for at tåge Liget i Diesyn. Der sad en
Mand paa en Benk i Krogen, og det var en Birkebener, som Ingen havde lagt Merke
til ; men da han saae og kjendte sin Hsvdings Liig, sprang han op fort og haardt, lob ind
paa Gulvet, og med en Dre, som han havde i Haanden, hug han tilMagnus Konge i Hal
sen imellem Skuldrene. En Mand saae Vxen svinges og ffjod Kongen tilside, hvorved
Vxen vendte sig ned i Skuldrene, saa det blev et stort Såar. Derpaa hevede han Dren
anden Gang, og hug til Orm Kongebroder, som laa paa Benken, og Hugget stevnede
Cap. 41. Onaus. Da hermed siensynligen er meent en Gaard, men ei den bekjendteEgn
i Indersens Fogderi, som nu heder Snaasen, og i et Diplom fra 14de Aarhundrede skrives Bnos,
saa kan det neppe vcere nogen anden end den nuvoerende, vistnok lidet betydelige, Gaard Snaa-
sen i Stiklestads Hovedsogn i Voerdalen, see 1 B. S. 52.
8 alt ne», nu Gaarden Saltncrs i Budvikens Sogn og Byncessets Prcestegjceld i Sydvest,
for Throndhjem.
Cap. 42. Om Ne og Namne» paa Vestfold, see 1 B. S. 34 og foran S. 178.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free