- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
212

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212
pog deres Forfatter tilegnet sig Snorres historiske Aand, og har tegnet Vegivenhederne med
hans herlige Pensel. Vi lese dem som den svrige Deel af Kongesagaerne, og hvad enten vi
betragte denne Afdelings Ordbygning, correcte Stiil og treffende Skildringer, eller vi henvende
os til Fortellingens Materie, til Forfatterens Konst i at fremlede Begivenhedernes Orden,
hans Forsigtighed i at fremstille vidunderlige, med Tidens Overtro sammenhengende, Vegiven
heder, gjenfinde vi et tro Billede af vor Snorres historiske Konstferdighed, saavelsom af den,
der udmerkede Nordens Historieskrivere i det 12te og 13de Aarhundrede’). — Om den egent
lige Forfatter til Erik Rodes Saga tier Oldgranskerens Gisning; men den ansees for at va-re
forfattet paa Grenland selv, og en rum Tid derefter at verre forplantet til Island. Som
Forfatter til Karlsefnes Saga, nevner derimod en rimelig Gisning en af trende Karlsefnes
Efterkommere, nedstammende fra hans Sen, Snorre, som blev fodt i Vinland,’ nemlig en af
de tvende Biskopper, Thorlak, Brand eller Bjorn, som levede i det 11te og 12te Aarhundre
de. Efter en rimelig Gisning er Karlsefnes Saga oprindeligen, i det mindste i Hovedsagen,
forfattet i Vers, og saaledes mere stikket til «forvansket at gjemmes i Hnkommelsen og til
Efterstegten forplantes^. Men disse tvende Hovedsagaer, som behandle Fortellingen om
Vinlands Opdagelse, bekrefte hinanden ikke alene indbyrdes ved Overensstemmelsen mellem de,
af forskjellige Forfattere, afmalede Hovedbegivenheder; men deres Sandhed bestyrkes af de
troverdigste Sagafortellere, som fra Oldtiden ere komne i vore Hender. Selv udenlandske
Forfattere, der efter Sagens Beskaffenhet, sedvanligen demme mere upartiskt om siige Begi
venheder, have bidraget til at bekrefte Sandheden af denne Opdagelses-Historie.
Historiens Gang i denne Fortelling om Vinlands Opdagelse er omtrent selgende. Erik
Rede, som nedstammede fra den i Lardela-Saga bersmmeligen omtalte Br ne T ho rer, Herse
i Viken»), maatte tilligemed sin Fader Thorvald, forlade lederen formedelst en Mordsag" og
ndvandrede til Island, som allerede den Gang var vidtloftigen bebygget. Der giftcde Ertt
sig, og blev Fader til Leif, Aaret 965. Men Erik maatte atter, formedelst Drabssag, flytte
fra Sted til Sted paa Island, og erkleredes tilsidst landflygtig paaThorsnes Thing 982.
Han opsegte nu Grenland, hvis Opdagelse af andre Reisende af Rygtet var ham bekjendt,
og landede i Eriksfjord. Landet selv kaldte han Grenland, mere i Haab om at lokke Coloni
ster derhen, end formedelst Landets smilende Beskaffenhet,. Sekten Aar efter at Erik havde
nedsat sig paa Gronland, drog Eriks Sen Leif til Norge 999, og blev med alle sine Skibs
folk debt ved Kong Olaf Tryggvessons Hof. Imidlertid gjorde Erik Rede flere Reiser mellem
Gronland og Island; men havde fast Bopel paa Brattelid ved Eriksfjord i Grenland,
og paa disse Reiser ledsagedes han af Herjulf Baardsson, der nedstammede fra en af
Islands Landnamsmend, Ingolf. Herjulfs Sen, Bjarne, der ofte ledsagede Faderen paa
disse Setoge, fik tidligen Lyst til Udvandring, og var snart udenlands, snart med sin Fader.
Engang, da Bjarne vilde opsege sin Fader paa Grenland, paakom ham en sterk Nordenvind
1) Denne Overensstemmelse i Behandlingen lader sig saa meget lettere forklare, dersom vi tor troe at
Styrmer, der var Snorres tro Medhjelper i at behandle Heimskringla, og som tillige havde sin Deel i
hvoraf vor Thatt udgjor et Stykke, tillige kan ansees for at have sat disse Cavitler i Stiil
Styrmers lcrrde Haand gaaer uden Tvivl igjennem den vigtigste Deel af vore Kongesagaer, ligesom
Are Fredes og hans gzennem Landnams-Skrifterne.
2) See herom Gronlands Iste D. Pag 290fgq
3) En G.snmg anviser denne Vime-Thorer sin Vopcel i OMorden, der siden blev saa mangen stolt Ss-
mands Vugge. I Laxdela-Saga, Pag. 122, siges han at have vceret Herse i Viken, og v<ere kaldet
Ssne-Thorer ford. han eiede 3 Ser med 80 Oxer paa hver V, hvoraf han forcrrede Norqes Konge
een. Efter Landnamabog boede Oxne-Thorer paa Agdesiden, hvor han eiede 3 Der, som vel kunde v<rre
Boroen. Sandoen og Nsseroen. som i den O-Grupre. der udgjor Oxefjorden. ere store nok til at give
deres Cler Navn af en rig Mand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free