- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
213

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

213
og Taage, som slog Skibet ud af sin Kaas og forte det over til den amerikanske Kyst, der
fortonede sig for vore Reisende under forskjellige Skikkelser. Bjarne vilde ei feie sine Skibs
folk i at legge til Lands; men vedblev stedse at opssge Grenland, hvor han ogsaa omsider
landede just ved sin Faders Gaard. Denne übestemte Opdagelse gav Anledning til nye Ud
rustninger af mere virksomme Eventyrere, og til den endelige Opdagelse af Vinland af Leif
og Reisefeller, og siden af Karlsefne, i hvilken Henseende vi henvise Leseren til den interes
sante Saga-Fortelling.
En anden Bekreftelse paa vore Fedres Bessg i Amerika sindes i Sagaen om Br ed vi gs-
Kjempen, en af de islandske Helte, hvis Minde Sagapennen har sundet det verd at forevi
ge. Vor gamle Sagaskrift har sedvanligen den samme Tone, med Hensyn til de indflettede
Begivenheder, og Heltens Ferd, som beskrives. En lang Linie af bersmte Forfedre giver
hans Navn en vis Glands; tidligen modnes Lysten til at udvandre til fremmede Lande, og
samle Heder og Rigdom ved daadrige Vikingetog; men ferend Afreisen knytter han gjerne et
Kjerligheds Baand med en as Hjemstavnens Skjonheder. Mestendeels give disse Kjerlig-
Heds-Scener Sagaskriveren Stof til interessante Mellem-Scener; thi sedvanligen legges Hin
dringer i Veien for den kjerlige Forbindelse, og Heltens Mod og den Fornermedes Hevn
gjerrighet, fremlede Drabsscener, som endes med Sagaheltens Undergang — saaledes ogsaa
Bjsru. Han fattede Godhed for en islandsk Skjsnhed Thuride, som var gift med Thorodd
Tykke, og blev formedelst sine paatrengende Bessg sat efter Livet. Imidlertid lykkedes det
ham at drebe Nogle af sine Modstandere; men maatte formedelst disse Drab gaae i 3 Aars
Landflygtighed. Bjsrn drog over til Danmark og lomsborg, hvor han ved sin Tapperhed
skaffede sig Navn af Helt og Kjempe. Ved Tilbagekomsten til Island fremtraadte
Vjsrn med den Pragt og Anseelse, hvortil hans udenlandske Tog satte ham i Stand;
men den gamle utilladelige Forbindelse knyttedes paa ny med Thuride. Derved vak
tes nye Stridigheder mellem den fornermede Mand og Familie og Bjsrn, som
endte dermed, at Bjsrn forviiste sig selv af Landet. Han gik om Bord paa et Skib,
som gik til Soes med Nordostvind, der bleste lenge om Sommeren, og til dette Skib spurg
tes ikke i lang Tid. — Mange Aar derefter foretog en Islender, Gud leif Gudlsgsson en
Handelsreise til Irland; men blev af Nordostvind dreven ud i Havet, og kom i Land paa en
vestlig Kyst, som efter Sagaens Fortelling maatte vere Amerika, og rimeligviis Florida. Han
og hans Mandskab overfaldes og bindes af tilstrsmmede Indbyggere, som fore dem ind i Lan
det, paa det deres Skjebne i en Raadsforsamling kunde vorde afgjort. I dette Raad frem
treder en Olding, som Formand, og tiltaler Fangerne paa norsk. Manden, som var beda
get af Alder, og stod aabenbar i stor Anseelse hos Landets Indfsdte, lader nogle Ord falde,
som vise, at han ingen Anden kan vere, end den Bjsrn Bredvigs-Kjempe, som forlod sit
Fedreland for mange Aar siden, og forstoges, under en vedvarende Nordostvind, til Amerikas
Kyst. Han befrier sine Landsmend; men tilraader, ikke oftere at forsege siige Eventyr, da
ikke stedse en Frelser, som han, kunde vere ved Haanden, for at befrie dem.
Saa meget, for at gjsre vore Landsmend bekjendte med de nordiske Mends Herkomst,
som i Fslge vore Sagaboger fsrst nedslege sig paa den amerikanske Kyst. Nu ville vi korte
ligen forssge noget nsiere at bestemme de Punkter, som disse nordiske Mend bersrte, og som
bragte dem i Forbindelse med Amerika, lenge for det siden af Columbus opdagedes. Vi fsl
ge i denne Henseende Forfatteren af «merieauN ’), som ved at samle alle did
bsrende Saga-Efterretninger, bestemme nsie de bessgte Steder, og heve Historiens Tvivl til kla^r
I) Udgivet i Kjebenhavn af Oldssrift-SMabet 1837, og bearbeidet af dets Secretair, Professor Rafn.
11. Unds Ldet Hefte, 28

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free