- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
217

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

217
delse, og hvoraf dannedes Ordet Landnamsmcend, som betegnede et Lands fsrste Opdagere.^)
Lige under Tallet sindes tydeligen Bogstaverne O»^I^ som har alt for megen Lighed
med Landnammandens, Thorsinn Karlsefnes Navn, til at det kan undgaa vor Opma-rksomhed.
Navnet findes ogsaa i den Aftegning, som er gjort over Stenen 1807, med Undtagelse af Bog
stavet r, som findes paa den sidste Aftegning. Paa Stenen, lamgst mod Vest, findes temme
lig tydelig det islandske D (Th). Det Dyr, som findes under Navnet, og som har givet An
ledning til flere Fortolkninger og Gisninger, er formobentligen den Stud, som ved sin Bre
len bortskrcrmte Skrcellingerne, der ncrrmede sig vore Reisende. Den bar rimeligviis vaeret
flcrkket, siden den er afmalet med Striber og Punkter. Den findes nersten paa alle Afbildnin
ger. Den Figur, der ligner et liggende Skjold, som findes ovenfor Tallene, og felger alle
Aftegninger, betyder vel intet Andet, end at det var Krigsma-nd, som gjorde denne Reise.
Mod Vesten findes nersten paa alle Tegninger en qvindelig Figur, af anseelig Stsrrelse, med
et lille Barn ved Siden, og da Historien forteller, at Karlsefnes Kone fedte ham en Dreng,
Snorre, under Opholdet ved Leifsboderne, maae vi ikke undre os over at finde ham blandt
Indhugningerne. Lcrngst mod Dsten finde vi menneskelige Figurer afbildede, hvorved vi maa
forestille os de Skrullinger, som ilede ned mod vore Reisende. Der gives endnu andre Fi
gurer paa Stenen, over hvilke Antiqvarerne have commenteret; men deels troe vi at have
sagt nok, for at bevise Indhugningens sande Oprindelse, deels vil Stenen herefter rimeligviis
vorde Gjenstand for videre Underssgelse^).
Sammenligne vi saaledes det historiske Sagn, hvis Begivenheder ere saa ofte gjentagne
og bekreftede i de paalideligste Sagaer, at deres Sandhed ei kan omtvivles, med det af nor
diske Mcrnd opdagede Lands physiske Beskaffenhet», saa kunne vi ikke beta-nke os paa at ind
scrtte vore Fa-dres Vesog i den mildere Deel af Nordamerika, som en sikker Kjcndsgierning i
dette Lands Historie. Og, bliver endnu nogen Tvivl tilbage, maa den forsvinde, naar vi see
Sporet af vore Fa-dres Indhugninger i Stene, som findes paa de Punkter, hvorhen Opda
gelsens Historie peger. Vegivenheden er indskreven paa vore trovsrdigste Sagablade, og ind
huggen i en Bautasteen, som knytter Fortid og Nutid til hinanden. Ligesaa ere vi vel beret
tigede til den Formodning, at Columbus, ved Bekjendtstab med Leifs og Efterfslgeres Opda
gelser er bleven styrket i sit Haab om at finde en fjerde Verdensdel). Det er nemlig bekjendt,
at han gjorde en Ssreise til Island, hvor han opholdt sig i nogen Tid. Paa Island blom
strede Sagaskriften, og de forskjellige Sagaer gik fra Haand til Haand i forskjellige Afstrifter,
tjenende da, som nu, men i en hsiere Grad, til at forkorte den lange Vinteraften. Vor gamle
Sagaskrift, ta-ndte saaledes vistnok et Lys i hans dunkle Gisninger, og dette maatte verre saa
meget mere veiledende, som det var ncermere Vegivenheden selv, og kunde tildeels tages af
deres Mund, som i nedstigende Linie var Opdagernes Framder.
Norden har saaledes vistnok stsrste Aarsag til Erkjendtlighed mod det nordiske Oldssrift-
Selskab, og iscrr Professor Rafn, som med saa utrettelig Flid, Sagkundskab og kritiss Skarp
-1) Et Par andre Bogstaver lige under Stenen, med en utydelig Figur som Mellemled, er af Runologerne
forklaret: .nordiste Mcend« og Figuren gjort til et nogent Skibsstrog; men de ftndes ,kke paa Stenen
efter den sidste Undersogelse. og maa saaledes vcere forgaaet med Tiden
2) For at give vore Lasere et tydeligt Begreb om denne m<erkv<erdige Instnpwn have «. t.l^et 3 l.tho
graferede Tegninger efter hiint ovenfor citerede Verk. hvoraf den forste orest.ller Wr. mg Rock aledes
som den findes paa sit Stade i Amerika, og de to sidste de Aftegninger, som ere glotte af Baylles og
Goodwin 1790, og af de amerikansse AnNqvarer 1830.
3) Robertson fortceller i hans o<> iste Deel «Pag. 84 at Columbus 1467 (W ket «el er
en Feiltagelse for 1477), giorde en Reise til Island, som den Gang t.ltrak sig Englands Opm<rrk
omhe formedelst sit Fisteri men at han foretog sig denne Reise mere for at udvide Kundssab om
Sovcesenet, end for at roroge sin Formue. En meget interessant Mandlmg om Englwndernes Handel
paa Island, har den flittige Oldgrandster, Finn Magnusen indrykket l nord.st T,d,7r.ft for Oldkvnd.ghed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free