- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
218

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

218
sindighed, har oplyst en hidtil dunkel, men heist interessant Punkt i den gamle Historie. Li
gesaa maa det glede Nordboeren, naar Amerikas Lerde selv gaae Nordens Oldgrandlkere imsde
med den beredvilligste Iver for at finde det rigtige Resultat af disse Undersegelser. Vi maae
ogsaa i denne Henseende henvise til hiint store Verk, og til den Brevverling, som er fort imel
lem dets Forfatter og amerikanske Lerde. Enhver Linie aander, paa den ene Side, upartisk
Iver for at opdage Sandheden, paa den anden, Attraa efter at meddele Alt, hvad der kan
tjene til Sagens Oplysmng, og det er under saa lykkelige Omsteudigheder ikke at undres over,
at der i senere Tid er opgaaet et Lys i denne morke Deel af vor Historie.
Underssgelsen er isvrigt visseligen ikke endt; thi vore Fcrdre have besogt flere Steder af
den amerikanske Kyst. I ethvert Aarhundrede, fra den fsrste Opdagelse af Leif indtil Colum
bus, er Amerika bleven besogt af Nndmend. Andre Sagalkrivere, og de flittige islandste
Annalister, have derom hyppige Antegnelser. Men vore Fedres Ophold paa disse Heider
maatte vere kort, aldenstund de ikke der fredeligen kunde nedsette sig. Der laa ikke den Kraft
og ødeleggelse i deres Angrebsvaaben, som i de senere Opdageres. Mand for Mand maatte
slaaes som ien Enekamp, og den udskudte Piil ramte kun enkelt Fiende. De overveldedes
derfor eller forjoges saa meget lettere af den tililende Mengde af Vilde, som disse Land
namsmend kun i lidet talrige Skarer bestege den fremmede Kyst. Det var fsrst da Europe
ernes Krudtvaaben nedlagde hele Rekker af Indianere, at Europeerne satte fast Fod paa den
fremmede Kyst, der vededes med Stromme af de Indfodtes Blod. Vore Fcrdre vare just hel
ler ikke Fredens Mand; men her bed Klogskab og Nsdvendighed dem at plante den hvide
Fane, og Sagnet taler mere om et fredeligt Samqvem end et blodigt Mode med de Indfodte.
Den beskrevne Steen er heller ikke det eneste Spor, som Amerika har at fremvise om
vore Fcedres Fjed i dets Lunde. Der ere fundne flere, vistnok mindre tydelige, men stedsc
merkverdige Spor af nordiske Mcrnds Ophold der; men siige Minder blive der, som her,
med hvert Aar sjeldnere. Menneskets Hender edelegger mcer af den Art, end Tiden selv.
De nye Konstverker skjule de gamle Bautastene, og gjere deres Skrift uleselig’). Saalunde
gaar det og til hos os selv. Begraves ikke vore Runeminder under Konstverker, saa hen
slenges de i Mure og Gjerder. I Fedrelandet er i denne Henseende et nyt Tidsrum op
rundet. Oldgrandskere og Antiqvitetselskere sege i oprettede Museer at redde, hvad reddes kan,
af hvad der endnu ei er os berevet og henflyttet i andre Oldsamlinger, eller bortryddede af
den flittige Agerdyrker og den for Oldminder ligegyldige Bygmester. Det er rimeligt og en
sieligt, at vore Oldgrandsteres Opmerksomhed, i de danske Lerdes Spor, ogsaa vil flyttes til
hine Egne, for at opdage nye Historiens Bidrag, eller nedskrive det allerede Fundne med ty
deligere Bogstaver i Historiens Aarbog. Betragte vi nsiere den i det gamle Viinland fundne
Steen, gives der endnu Stof til videre Grandskning. Hovedtrekkene henpege tydeligen til gamle
Sagn, og bestyrke deres Troverdighed ; men flere Trek ere deels blevne uleselige ved Ti
dens Paavirkning, deels kunne de modtage flere Fortolkninger. Forfatteren heraf har fulde
ligen opfyldt Hensigten af at indflette disse Capitler i Kongesagaernes Krands, dersom
han har henledet sine oldgrandskende Landsmends Opmerksomhed paa hiin Baurasteen
den nye Verden, og paa det Verk, som saa herligen oplyser denne Deel af vor Oldhistorie
— et Verk, hvis Gjennemlesning har skaffet ham nogle af de behageligste Timer, som han
paa Oldgrandskning har anvendt.
l) Saaledes er i Amerika, i Folge amerikansse Lcrrdes Klage, flere af disse runebestrevne Stene blevne
lagte i Fyldekar ved Broer og brugte til Veifylding.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free