- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
221

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

221
Qm Viinlands Opdagelfe.
ståk til Sees og fandt et andet Land. Atter seilede de ind mod Landet, kaste Anker, sty«
de Baad ud og gange paa Land. Landet var stet og stovbevoret, vide Ikring bestod
Stranden af hvid Sand, hvor de fore frem, og var lav mod Soen til. M sagde Leif:
Land stulle vi give Navn ester dets Art, og kalde det Markland^. Derpaa ile
de ned til deres Skibe, gaae til Soes igjen med en Landvind af Nordost og vare ude i to
Dogn, forend de saae Land. De seilede ind mod dette og kom til en V, som laa norden
for Landet, hvor de ginge paa Land, saae sig om i godt Veir og fandt, at der var Dug
paa Gresset. Hendelsesviis toge de noget af Duggen med Haanden og ståk den i Mun
den, og aldrig syntes dem at have smagt noget saa sodt, som dette var. Derpaa gik de
atter ombord, seilede ind i et Sund, som laa mellem Ven og et Nes, som gik nord ud
fra Landet, og stevnede vester ud Nesset forbi. Der var meget grundt Vande i Ebbeti
den, saa deres Skib blev staaende tort, og der var langt fra Skibet til Soen. De vare
saa begjærlige ester at komme til Lands, at de ei ville bie til deres Skib blev fiot ; men
sprang i Land paa et Sted, hvor en Aa faldt ud af et Vand. Saasnart deres Skib blev
flot, toge de Baaden, roede til Skibet, burerede det op i Aaen, og derfra op i Våndet, hvor
de kastede Anker, bare deres Koier fra Skibene og gjorde der Telteboder. Siden besluttede
de at gjore i Stand for sig der til Vinteren, og opforte der et stort Huus. Hverken stor
tede der paa Lar i Aaen eller Våndet, og det storre Lax end de for havde feet. Landets
Art der var saa god , at dem syntes ei fornodent at samle Foder til Qveget for Vinte
ren; der kom ingen Frost om Vinteren, og Grcesset visnede ikke stort. Dag og Nat
var mere jevnlang end paa Gronland og Island; thi den korteste Dag var Solen paa
Himmelen mellem Vgtedags Tid og Davremaal^. Da de nu vare ferdige med deres
Huusbygning, sagde Leif til sine Reisefeller: nu vil jeg stifte Mandstabet i to Hobe, og
lade Landet undersoge; Halvdelen stal vere hjemme ved Skaalen,^ nien den anden Halv
deel stal undersoge Landet; dog stulle de ei fare lengere bort, end at de kunne komme hjem
om Qvelden, og ikke maae de stilles ad. Saaledes gjorde de nu en Tid lang. Leif selv
verlede om, og var snart med dem, snart hjemme ved Skaalen. Leif var en stor og st<erk
Mand af et mandige Udseende, derhos forstandig og maadeholden Mand i alle Dele.
En Aften hendte det sig, at der savnedes en Mand af Mandstabet, og det var den
sorlandste Mand, Tyrker. Dette gik Leif meget ner; thi Tyrker havde lenge veret hos
hans Fader og ham, og elstet Leif meget i sin Barndom. Nu talede Leif sine Reisefeller " K?d« e"
haardt til, og beredte sig med 12 Mand til en Ferd for at opsoge ham; men kun et kort
Stykke vare de komne fra Skaalen, for Tyrker kom dem i Mode, og med Glede blev han
modtagen. Snart fandt Leif at hans Fosterfader var lystig i Sind. Tyrker havde en
hoi Pande, flygtige Vine, var fregnet i Ansigtet, liden af Vext og uanselig, men iser be
hendig i alskens Idretter. Da sagde Leif til ham: hvi var Du saa seen, Fosterfader min,
og stilles fra dit Folge?" Han talede forst lenge paa tydst, dreiede Vinene mangenlund
i Hovedet og rynkede Panden , men de Mede ikke hvad han sagde. Ester en. Stunds, og
I) Skovland. 2) Vgtedag og Davremaal bruges endnu om Nrbeidsmandens Hviletid Formiddag og
Eftermiddag; men gaves af vore Forfcrdre et bestemtere Begreb om Dagens Lcrngde, nemlig fra 7’/, om
Morgenen til 4’/» om Eftermiddagen. 3) Husebvgningen.
<sap. 2. Iteiiolaua, der antages at have vceret Den Newlouu6l»n6, kaldtes senere l.lt!».
Ne!lal»n<l til Forskjel for de nordenfor liggende Kyster af labrador op imod Hudsons-Strcrder,
som kaldtes Ue11ol»n<l it mill!».
Mark! a ns, som laa tre Dages Seilads i Sydvest for Heiiowucl, maa voere nuvaerende
Ny-Skotland (Nov»-8ootl»>, der fuldkommen svarer til de Gamles Beskrivelse.
11, Binds 2det Hefte. ..^ .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free