- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
222

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

222 «m Viinlands Opdagelse.
Vapitel H
Om Leifs Bro
der Thorvald
Eriksson og
Strcellingerne
Viinlaud,
Forlob sagde han paa norst: «jeg var ikke gaaen meget lamgere end de, og dog har jeg no.
get ganste Nyt at fortalte; thi jeg fandt Viintraer og Viindruer." — «Er det sandt,
Fosterfader min?" sagde Leif. — «Ia vist er det sandt," svarede han; «thi jeg er sod der
hvor der hverken skorter paa Viinranker eller Viindruer." Nu sove de den Nat; men Mor
genen ester sagde Leif til sit Mandstab: «nu stulle tyende Syster fremmes, og hver Dag sin;
nemlig at samle Viindruer eller hugge Viinranker, og sirlde Ved i Skoven til Ladning for
mit Skib," og dette Raad blev fulgt. Der fortcrlles, at deres Storbaad var fuld af
Viindruer, og nu blev der hugget en Ladning til Skibet. Der vare og selvsaaede Hvede-
Agre og et Tr<e, som heder Masur. Af alt dette toge de nogle Prover med sig, og nogle
Tråer vare saa store, at de bleve lagte i Huse. Da det vaaredes, gjorde de sig i Stand og
seilede bort; men Leif gav Landet Navn efter dets Frembringelse og kaldte det Viinland.
Derpaa gik de til Sses, og de havde god Bor indtil de saae Gwnland og Fjeldene under
de snetcekte Toppe. Da tiltalede en Mand Leif saalunde: «hvi styrer du Skibet saa me
get under Vinden?" Leif svarede: «vel agter jeg paa mit Roer; men og paa andre Ting,
eller see I ikke nu noget Nyt?" De svarede, at de Intet saae, som var vcerd at fortalte.
«Jeg veed ikke," siger Leif, «om det er et Skib eller Skjar jeg seer." Nu see Alle did
hen, og sagde ac det var et Skjcrr. Saa meget starpere saae han end de, at han kunde
see Folk paa Skjaeret. «Nu vil jeg vende Skibet mod Vinden," siger Leif, «saa at vi
kunne naae dem, om det er Folk der tramge til vort Mode og behove vor Hjcelp; men ere
de ikke Fredens Mand, da staaer det i vor Magt at gjore hvad vi ville, men ei i deres."
Nu soge de under Skjcrret, lade Seilet falde, kaste Anker og stjode ud i Våndet en anden
liden Baad, som de havde havt med sig. Da spurgte Tyrker, hvo Mandstabets Formand
var? Han kaldte sig Thorer, og sagde, at han var norst af 2Et; «men hvad er Dit
Navn?" Leif navnede sit Navn. «Er Du en Son af Erik Rode fra Brattelid?" sporger
han. Leif svarede, at det var saaledes. «Nu vil jeg," siger Leif, «indbyde Eder Alle
ombord paa mit Skib med alt det Gods, som Skibet kan tåge imod." De toge mod Til
budet, og seilede siden til Eriksfjord indtil de kom til Brattelid, hvor de lossede Ladningen.
Siden tilbod Leif Thorer, tilligemed hans Kone Gudrid og tre andre Mand, Huusvarehos
sig, men stassede det ovrige Skibsly, baade Thorers og sine egne Sofolk, anden Varestad.
Leif tog 15 Mand paa Skjaret, og blev siden kaldet Leif den Lykkelige. Leif voxede si
den i Formue og Anseelse. Den Vinter kom der Sygdom iblandt Thorers Mandstab, og
han selv, tilligemed en stor Deel af hans Mandstab, dode deraf. Den Vinter dode og.
saa Erik Rode. Nu blev der megen Tale om Leifs Viinlands-Fard, og hans Broder
Thorvald syntes, at Landet paa alt for faa Steder var blevet undersogt. Da sagde Leif
til Thorvald: «nu stal Du, Broder, fare til Viinland med mit Skib, om Du vil; dog vil
jeg forst lade Skibet fare efter det Tommer, som Thorer har efterladt paa Skjaret." Og
saa blev gjort.
Nu gjorde Thorvald sig fardig til denne Reise med 30 Mand, efterat have gaaet
paa Raad med sin Broder Leif. De taklede Skibet til og ståk i Soen. Der er Intet
bleven fortalt om deres Fard, forend de kom til Viinland, til Leifs Boder, hvor de forsy
nede Skib og Redstab, sådde der roligen om Vinteren, og levede af Fisteri. Vaaren ef
ter sagde Thorvald, at de stulde takle Skibet til ; men nogle Mand stulde med Storbaa
den fare vesterud langs Landet og undersoge det om Sommeren. Dem syntes Landet at
vare fagert og stovrigt, kort mellem Skoven og Soen og Stranden fuld af hvid Sand.
<sap. 3. lijalai-ues antages rimeligen for nuvcrrende Osp Oocl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free