- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
225

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

225
Om Viinlands Qpdagelse.
at sige Dig, Gudrid, at Du vil vorde gift med en islandst Mand; Eders Samliv vil vor
de langt, og fra Eder vil nedstamme mange Moend, modne, modige og gjaeve, i en yndig og
velbehagelig Slcegtrcekke. I stulle fare fra Grenland til Norge, derfra til Island, hvor
I stulle sattte 80. Der stulle I leve lcenge sammen, men Du monne overleve ham.
Siden stal Du fare udenlands og gange sor paa , men komme tilbage til Island til Din
Gaard. Da monne en Kirke der voere reist, hvor Du stal forblive, lade Dig indvie til
Nonne og der ende Dine Dage." Derpaa boiede Thorstein sig tilbage; men hans Liig
blev pyntet og fort ombord paa Skibet. Thorstein holdt redeligen det Loste, som han hav
de gjort Gudrid. Om Vaaren solgte han sin Jord og Qvcrg, og foer til Skibs med Gud
rid med Alt hvad han eiede; taklede derpaa Skibet til, bemandede det og foer til Eriks
fjord. Der jordedes Ligene ved en Kirke. Gudrid foer til Brattelid; men Thorstein
Svarte satte Bo i Eriksfjord, og boede der saalcenge han levede, stedse anseet som en saare
dygtig Mand. <5a -
Samme Sommer kom et Skib fra Norge til Grenland, og den Mand, som Skibet s^^.^
styrede, hedte Thorfinn Karlsefne. Han var en Son af Thorer Hestehofde, og en Sonne- me"mH«Ad
son af Snorre, der var en Son af Thorer fra Hofde. Thorfinn Karlsefne var en over- " °"er,,e"
maade rig Mand, og var om Vinteren i Brattelid hos Leif Eriksson. Snart fattede han
Godhed for Gudrid, og beilede til hende; men hun overlod Leif at svare for sig. Siden
blev hun fcestet til ham, og deres Bryllup blev gjort den Vinter. Der var den samme
Tale om Viinlands.Fcerden som for, og baade Gudrid og andre M<end dreve Karlsesne
meget til denne Fcerd. Nu blev hans F<rrd bestuttet, og han tog med sig paa Skibet 60
Karle og 5 Qvindfolk. Den Aftale blev gjort mellem Karlsefne og hans Skibsly, at de
skulde paa lige Haand dele alt det Gods de fik. De havde med sig alskens Qvoeg; thi de
agtede at boscrtte sig i Landet, om muligt. Karlsefne bad Leif om sine Huse i Viinland;
men han sagde, vel at ville laane, men ei give ham dem. Siden gik de til Soes med
Skibet, og kom i god Behold til Leifs Boder, hvor de bare deres Vadsackke paa Land. Brat
kom dem en god og stor Fangst i Hcenderne; thi en Hval, som baade var stor og god, var
dreven paa Land. De fore siden til Hvalen, stare den i Stykker, og da fattedes dem ikke
Mad. Qvceget kom paa Land; men hvad der var grad» deriblandt blev uregjerlige, og
gjorde megen Ulempe. Blandt andet havde de ogfaa en Stud med sig. Karlsefne lod
fcelde Tommer i Skoven og tilhugge til Skibsladning, og Tommeret tagdes siden paa et
Berg for at torke. De toge alle de gode Ting, som Landet der kunde frembringe, baade
af Viinbcer, alstens Fist, Vildt og andre gode Ting. Da den forste Vinter var gaaen og
Sommeren kom, bleve de Skrullinger vaer, som ien stor Flok fore frem af Skoven. I
Nærheden deraf var deres O.v<egnod, og Studen gav sig til at bcelje og brole forferdelig
hoit. Da bleve Skrcrllingerne bange og stygtede undas med sine Bylter, hvori der var
Graavarer, Sobel- og alstens Skind-Varer. De vende sig mod Karlsefnes Gaard, og
vilde ind i Husene; men Karlsefne lod voerge Doren. Ingen af Parterne forstod den an
dens Maat. Nu lagde Skrcellingerne deres Bylter ned, loste dem og falbode dem; dog
vilde de helst have Vaaben derfor; men Karlsesne forbod sine Folk at scrlge Vaaben. Nu
fandt han paa det Raad, at lade sine Qvindfolk boere ud Melk, og da vilde de kjobe
det, og intet Andet. Saalunde gjorde nu Skrsllingerne Handel, at de bare de kjobte
Varer bort med fig i deres Maver , hvorimod Karlsefne og hans Reisefa-ller beholdt
deres Bylter og Skindvarer. Derpaa droge de deres Vei. Nu maae vi ei glemme at
fortcelle, at Karlsefne lod gjore en stcerk Skigard^ om sin Gaard, og gjorde sig beredt til
I) Ustaaret. 2) Et Gjcrrde af Grene og Stokke, nu bruges og dertil Baghun.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free