- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
226

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

226 Qm Viinlands Opdagelse.
Ophold der. Paa den Tid fodte Gudrid, Karlsefnes Kone, et Guttebarn, som fik Navnet
Snorre. I Begyndelsen afnceste Vinter kom Skrcellingerne atter til dem, mange fiere
end for, og havde de samme Slags Varer som forrige Gang. Da sagde Karlsefne til
Qvindfolket: »nu stulle I bcere ud siig Mad, som de forrige Gang reves mest om, og ikke
andet, og da de saae det, kastede de deres Bylter ind over Skigarden. Gudrid sad inden
for i Doren ved sin Sons, Snorres, Vugge. Da båres en Skygge for Doren, og ind
treen en Kone ien sort sncever Kjole. Hun var noget lav, havde et Baand om Hovedet,
lysebrune Håar, et blegt Ansigt og store Dine, saa at Ingen nogensinde havde seet saa
store pine iet Mennestes Hjernestal. Hun gik til Gudrid, hvor hun sad, og sagde:
«hvad heder Du?" — leg heder Gudrid; men hvad er dit Navn?" — »leg heder
Gudrid," siger hun. Da rakte Gudrid Huusfrue hende sin Haand, at hun stulde scette
sig hos hende; men i samme Dieblik hares et stort Brag for Gudrids Oren, og forsvunden
var Konen. Netop i det samme blev og en Skrcelling dra>bc af en blandt Karlsefnes Huus
karle; thi han havde villet tåge deres Vaaben. Skrcellingerne fore derpaa afsted det for
teste de kunde, men deres Klceder og Varer bleve liggende tilbage. Ingen havde seet
denne Kone, uden Gudrid ene. Nu behove vi at holde Raad sammen," siger Karls
efne; thi jeg tanker, de monne besoge os tredie Gang med Ufred og talrigt Mandstab.
Thi stulle vi nu finde paa det Raad, at 10 Mcend stulle fare frem paa dette Nces og
vise sig der. En anden Deel af Mandstabet stal fare i Skoven og rydde for vore Qvceg
nod, naar hines Håer kommer frem af Skoven. Vi stulle og lade vor Stud fare foran
os. Det Sted, som de havde bestemt til Slagmode, var saaledes bestaffent, at der var
et Vand paa den ene Side, men Skov paa den anden. Nu fulgtes det Raad, som Karls
efne havde givet, og Skrcellingerne kom til det Sted, som Karlsefne havde bestemt til
Slag. Slaget blev holdt, og der faldt mange af Skrcellingernes Folk. Der var en stor
og veen Mand i Skrcellingernes Håer, som Karlsefne ansaae for at vcere deres Hovding.
Nu tog Een af Skrcellingerne en Oxe, saae paa den en Stund, svingede den mod en af
sine Kamerater og hug til ham saa han strax faldt dod ned. Derpaa tog hiin store Mand
Aren, saae paa den en Stund og kastede den saa langt han kunde ud i Soen. Dcrefter
fiygtede de til Skoven saa fort de kunde, og dermed endtes deres Strid. Karlsefne var
med sine Folk der hele Vinteren; men om Vaaren lyser Karlsefne til, at han ei vil vcere
der lcenger, men fare tilbage til Grenland. De gjorde sig reisefcerdige og toge mange gode
Ting med sig, saasom Viintrceer, Viindruer og Skindvarer. Nu gaae de til Soes
og kom med velbeholdent Skib til Eriksfjord, hvor de vare om Vinteren.
On?F"r’e"ilE. Nu begyndtes der paa ny at tales om Viinlandsfcerden; thi denne syntes at lede
Formue og Anseelse. Den samme Sommer, da Karlsefne kom fra Viinland,
kom et Skib fra Norge til Grenland. Skibet forles af tyende Brodre, Helge og Finn.
boge, der vare Islendere af A3t, fra Vstfjorden, og forbleve i Gronland den Vinter. Saa
have vi nu at fortcelle, hvorlunde Freydis Eriksdatter, reiste hjemme fra Gardar og foer til
Brodrene Helge og Finnboge, med Begjcering om, at de vilde fare til Viinland med deres
Farkost, imod at faae Halvdelen med hende af alle de gode Ting, som der kunde faaes.
Dertil gave de deres la. Derfra foer hun til sin Broder Leif, og bad ham give sig de
Huse, som han i Viinland havde ladet bygge. Men han svarede nu som for, at han vilde
laane, men ei give hende dem. Den Forming blev gjort mellem Brodrene og Freydis,
Cap. 7. eller d. e. den ostlige Deel af Island see S
Vai^al- (a vsiclow), see S. , , ,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/2/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free