- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
228

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

228 Km Viinlands Opdagelse
kapitel 8.
Om Karlsefnc
ca Slcrgt
her tilbage, da vi fore bort." Tidligen om Vaaren tiltaklede de det Skib, som havde va
ret Brodrenes, og ladede det med alt det Gods, som de der kunde faae og Skibet bare, gik
derpaa til Soes, og kom efter en lykkelig Fart tidlig om Sommeren til Eriksfjord med de.
res Sklb. Der laa nu ogsaa Karlsefne med fuldkommen seilklart Skib, ventende kun
paa Bor, og det er .lle Mands Tale, at aldrig monne et rigere udstyret Skib vare gaaet
fra Grenland, end det var, som han styrede. Freydis foer nu til sin Gaard, som imidler
tld havde staaet uffadt. Alle sine Reisefceller stjankede hun meget Gods; thi hun vilde
lade sin Udaad blive stjult. Saalunde sidder hun paa sin Gaard; men ei bleve alle hendes
Mand saa ordholdne i at fortie denne Udaad og Misgjerning, at den ikke omsider kom
op for hendes Broder Leif, der syntes meget ilde om dette Sagn. Han tog 3 Mcend af
Freydis’s Mandffab, og pinede dem til at fortalte Tildragelsen i fin hele Sammenhang
«Ikke nanner jeg," siger Leif, at gjere med Soster min, Freydis, hvad hun vel var yard;
men spaa monne jeg det, at hendes og hendes Mands Afkom herefter lidet vil trives." Og
fra den Dag var der Ingen, som jo undte dem alt Ondt.
For nu at fortsatte vor Fortalling om Karlsefne, da taklede han Skibet til og seilede
bort fra Land. Efter en heldig Fart kom han i god Behold til Norge, hvor han sad om
Vinteren og solgte sine Varer. Baade han og hans Hustru blev holdt i god Agt af de
gjaveste Mand l Norge. Men Vaaren efter gjorde han sit Skib i Stand til en Is
lands-Fart, og da hans Skib laa ganffe seilklart ved Bryggen, ventende paa Bor, kom
en sorlcmdff Mand, der havde sin A3t fra Bremen i Saxland, til Skibet og gjor Bud paa
en Feiekost,oder tilhorte Karlsefne. leg vil ei salge den," siger han. — ,lea vil aive
dig en halv Mark Guld for den," svarer Tydfferen. Karlsefne syntes at det var vel bu
den, og de kom derpaa i Handel derom. Tydfferen foer bort med Feiekosten, og Karls
efne vldste ei hvad Slags Tr<r det var; men det var Mosur-Tra, kommen fra Viinland. Nu
gck Karlsefne til Soes, og kom med sit Skib i Land i Skagafjord, nord paa Island, hvor
Sklbet om Vmteren blev landsat. Om Vaaren kjobte han Glaumsbo Gaard og satte
Bo der. Der boede han saa lange han levede, og blev anseet som en af de gjaveste Mand.
Fra ham og hans Kone nedstamme mange Mand, og en god Slagtrakke. Da Karls.
efne var dod, tog Gudrid Gaarden under sit Opsyn, tilligemed hendes Son Snorre, som
var fod i Viinland. Da Snorre blev gift, foer Gudrid udenlands, og gik sor paa ; men
da hun kom tllbage til hendes Sons, Snorres, Gaard, havde han ladet en Kirke byqae i
Glaumsbo. Siden blev Gudrid Nonne og Eneboerffe, og forblev der saa lange hun leve
de. Snorre havde en Son, som hedte Thorgeir, der var Fader til Ingveld, Biffop
Brands Moder. Snorre Karlsefnessons Datter hedte Halfred, og hun var Moder til Ru
nolf, Thorlak Biskops Fader. Karlsefne og Gudrid havde en anden Son, som hedte
Bjorn, der var Fader til Thorun, Biffop Bjarnes Moder. En tairig Slagt nedstammer
fra Karlsefne, hvoraf han er bleven navnkundig Mand. Tydeligst aft alle Mand haver
Karlsefne fortalt Tildragelserne paa denne F<erd, hvorom nu her Noget er fortalt.
er bleien om "^ har g,vet Anledmng til flere Fortolkninger, uden at man
-« > . 3"."?’. N°^ tcenke sig en Floistang, Andre overscette det ligesom
ved Huuspryd. Det er vel l.gegyld.gt, hv.lket Huusstykke her menes, da Vcrrdien laa i Trceet selv
Cap. 8 «rimar (eller NriwadoiZ) i Saxland, d. e. Staden Bremen i Nord-Trdstland ’
vwum^., en Gaard med Kirke i Skagafjords-Syssel paa Nordlandet i Island

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free