Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Jeg bad til Vald ur med fromme Taarer;
Nu seer jeg, cerlige Folk er’ Daarer.
Ja, Ondt er Godt nu, og Sort cr Hvidt,
Og Dyden et Eventyr forslidt! —
Selv vil jeg skue med egne Vine;
Og har hun hildet min Sjcel i Lsgne,
Da, ved det grcesgro’de Amer-Liig:
Forfcrrdeligt stal jeg hcevne mig!
Da laan mig Storm dine Kcempearme,
At jeg kan kaste, i vilden Harme,
Den usle Jord, med sit usle Kryb,
Til Bunden af Ginnuggagabs Dyb;
Da tud i Hornet, du Valhals Vcrgter,
Og spar for Ovalen ufsdte Sloegtcr!
Hvi stal de vcekkes til Liv et Dsgn,
Og fmde Alt en uhyre Logn?
Og bande Foedre i deres Grave
Fordi de Daarer dem Livet gave?
Ha, havde jeg dig As-Loke her.
Jeg skulde klappe dig med mit Svcerd,
Forslagne Skurk, som bedrog mit Hjerte!
Dig er det, som mig saa lumsk besncerte!
Dog tann dig, tcrm dig min Harm en Stund
Og luk din fraadende Lattermund!
Til Bryllupsgammen du skal mig folge!
Frygt ei, du kjsles af Havets Bolge;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
