Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
· —- Fru Bengta, som vilde have min Morfaders
Halsbaand, selv om Prisen derfor skulde være et Mord?
—- Ja!... . Hun kjendte allerede dengang dette
Halsbands vidunderlige Magt, og hun havde bestemt Jer
Moder for en af sine Brødre, der saaledes en Gang
skulde blive Halsbaandets Ejer og senere Konge i Sverig.
Og hun magede det saaledes, at Jer Fader brød med
Jomfru Karin og kastede Skam og Skjændsel over Jer
Morfaders Hus. Ser J, det var samme Aften som han
og Karin havde svoret hinanden Trofkab, at jeg jagede i
Skoven ved Ekesjo og vendte tilbage til Gaarden uden
at vide, hvad der var sket. Da mødte jeg den unge
Pige, som spadserede i Skoven og sang og sværmede om
sin Kjærlighed og Lykke, og Talen faldt saaledes, at
hun gav mig Smaragdhjertet til Minde om den lykkeligste
Dag i hendes Liv, og jeg sluttede hende henrykt i mine
Arme. . . . Giv mig lidt afEders styrkende Urtesuppe,
fromme Broder Andreas. . . . jeg mærker, at Kræfterne
tage af, og jeg vil gjerne naa til Ende med min Beret-
ning, før jeg begiver mig paa den lange Rejse. . . .
Munken gik hen til Kaminen, hvor han tog et Bæger,
og gav den saarede Ridder Noget at drikke.
— J det Samme —- vedblev Ridderen, efterat han
havde samlet sig lidt — lød der Fodtrin bagved os, og
Bo Stensson og et Par andre Riddere, som den Gang
ogsaa gjæstede Ekesjo, samt nogle Svende og Fru Bengta
traadte frem, og Fru Bengta slog Hænderne sammen og
raabte: Saaledes holder en ædelbaaren Jomfru sin Tro
og sin Edl Jer Fader glemte sig selv i sin heftige Vrede,
og jeg var ikke langtfra at tro, at jeg holdt et Lig i
mine Arme, i den Grad blev den stakkels Karin greben
af det Slag, som ramte hende-
— Stakkels Moderi sukkede Nils.
——— Ja, J maa vel beklage hende, og dog saae J
ikke hendes Taarer, hørte ikke hendes Smerte, og kan
ikke udmale Eder hendes Fortvivlelse, da hendes Fader
erklærede, at hendes Forlovelse med Ridder Vo var
hævet, og at hun skulde give mig.... mig, Nils, sin
Haand. Sæt Jer i mit Sted, Nils, tænk Jer en Kvinde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
