Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
vovede Halsbaand igjen. Og da han derefter samlede
alle Blade e idenne ædle Mands indholdsrige Livs-
historie og etænkte, hvor meget han maatte have lidt, da
han blev tvungen til at være hver Mands Nar, for at
kunne holde sin Ed og offre sig for sin Ungdoms Kjær-
lighed, da fyldtes han Hjerte med Vemod, og Taarerne
kom ham iØjnene. Den gamle Ridder kunde med
Rette synge om sig selv, som der stod i Visen:
»Her er jeg en vildsom Fugl,
Der sidder aa Liliekvist,
Saa langt Lra By, saa høit under Sty,
a Venner og Frænder —«
Saa langt
Den Saarede slog nu igjen Djnene op, rakte Haan-
den ud imod Nils og sagde:
— Den Sang var smuk, jeg har altid elsket Sang
og Strengeleg. . . . Jeg vilde ønske, jeg kunde høre lidt
mere af den, skjøndt det forekommer mig, at jeg begynder
at se Alt i et andet Lys end tidligere. . .!
Nils gik hen og aabnede Døren, saa at Sangens
Toner frit kunde strømme ind. Ridder Fjalar takkede
ham med et Blik og sagde:
—- Jeg har endnu den Bøn til Jer, Nils, at J ikke
vil være vred paa mig, for hvad jeg har gjort imit Livs
Aften. . . .! Jer Storhed og Jer Ære var dog egentlig
det Maal, jeg virkede for. . . . Ak, den Gamle har van-
skelig ved at opgive det Arbejde, som under et helt langt
Liv har udgjort hans eneste Glæde. . . . Men det kan
gjerne være, at denne Jer vordende Storhed, hvormed
jeg dog altid har forbundet Sverrigs Storhed, har været
det samme for mig, som Jer Bedstefaders Halsbaand var
for Fru Bengta. . . . Jeg er bleven blændet og fortryllet
deraf og har derfor tilsidst grebet til Midler, som laa
udenfor min Myndighed. . . .! Kan J tilgive mig det?
Nils trykkede venlig den gamle Ridders Haand, og
denne smilede saa taknemmelig og lykkelig. som om han
saae Himlen aabne sig og Forsoningens Engel svæve over
— ham —og-.Karin Stures Søn. Det var ojensynlig gaaet
ham dybt til Hjertet, at han havde grebet til saadanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
