- Project Runeberg -  Kong Karls Testamente. Historisk Roman /
30

(1879) Author: Carl Georg Starbäck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30

Historien om Jomfruen, som skulde til Ottesang. . .. og
kom ind i Bjerget? Hun havde mig saa kjær, den gode
Kongedatter . . . . ak, gid det dog var mig, der var for-
svunden istedenfor hende. . . . og nu kommer hendes Fa-
der, Kongen, hjem, og saa er hun borte. . . . det er Sorg
ovenpaa Sorg.

— Aa, saa slemt er det da heller ikke, Jngeborg...
kommer Tid, kommer Raad! . . . . Men lad mig først og
fremmest høre, hvorledes det Hele gik til.

— Hun forsvandt, som hun gik og stod, svarede
Brita. Hun havde, efter hvad Jngeborg sagde, Da-
gen forud faaet et Brev, men det fik hun ofte, saa
dct kan nceppe staa i Forbindelse med hendes For-
svinden

— Hvem leverede hende Brevet?

— Det veed Ingen.

— Og hvornaar savnede Du hende forst?

— Ved Middagstid . . . . og da sendte jeg strax et
Par Svende ud i Skoven, men de sandt hende ikke.
dog kunde de oppe fra Bakken vedblive at følge en lille
Damehat, der bevægede sig dybt ind iSkoven, indtil den
tabte sig mellem Lyngen og Bregnerne . . . . Saasnart de
kom hjem, sendte jeg strax Folk ud til Hest til alle Kanterz
den gamle Slotsfoged red endogsaa lige til Upsala, men
Alle kom tilbage uden at medbringe nogen Efterretning,
der kunde dæmpe vor Angst og Uro.

——— Og denne Uro vil vist vare ved saa længe vi
leve, sukkede Jugeborg. Naar hun ssrst drikker af Trold-
hornet, saa glemmer hun Alt, og kommer hun saa en
Gang tilbage hertil, saa er der sorlobet flere Menneske-
aldre.... Ingen kjender hende da mere, og hun kjender
Ingen....!

J dette Qjeblik lod der nogle matte Toner af et
Valdtborn fra den anden Side af Seen, og Svante ilede
hen til Fru Jliana og raabte med straalende Øjne:

—- Det blæser til Kamp nu stille de sig op,
og Ridderue ride paa fyrige Gangere· Kom Fru
Jliana, kom, saa skal Du faa at se, hvorledes de kæmpe


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:10:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongkarl/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free