Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
mcendene. Toget gik over Jerntorvet til Sortebrodre-
klostret og derfra til Stortorvet og den nuvaerende Stor-
kirke eller »Bykirke«, som dens senere Navn lyder. Uden
for Sortebrødreklostret holdt Kongen stille, som om han
havde i Sinde at stige af eller lade en as Munkene kalde
ud til sig. Herrerne i hans Følge og en stor Del af
de jublende Vøuder, der var fulgt efter lige fra Lejren,
forstod godt, at det var Tanken om den her gjemte Skar,
som bragte Kongen til at holde stille, thi han var jo
uvidende om, at Kong Kriftian, medens han var Herre i
Stockholm, havde ladet de syv Kister med Guld og Ædel-
stene, som Kong Carl havde overgivet i Dr. Petrus Lau-
rentii Varetægt, bringe til Danmark.
Alt, hvad Kong Carl havde ført med sig, da han
forlod Landet, havde han udlaant dels til Byen Danzig,
dels til Kong Kasimir i Polen, saa at de Skatte, han
havde efterladt i Sortebrodreklostret» var de eneste Mid-
ler, han endnu havde at raade over, foruden den Penge-
sum, som Møntmesteren i Stockholm havde at udlevere
til ham. Det var derfor ikke saa underligt, at Kongen
med en vis Uro saae op til Vinduerne i det mørke
Kloster.
Paa Grund af den almindelige Larm og Folkets
vedholdende Jubelraab havde Kongen ikke hørt, at der
ringedes med Klosterklokken, men nu, da han standsede,
naaede en dump højtidelig Klokkeklang hans Øre.
— Hvad er det! det lyder jo som Klemten for en
Død, sagde han til Hr. Krister Bengtsson, der red ham
nærmest, og iDag mente jeg, at Stockholms Klokker
burde ringe til Ære for mig.
Hr. Krister Bengtsson kunde ikke give nogen Op-
lysning, men en Borger, som stod tæt ved, traadte hen
til Kongen og sagde:
—- Det er Sjæleringning for Doktor Petrus Lau-
rentii, Herre Konge. Han døde i Morges.
Kongen blegnede pludselig, men han nikkede venlig
til Borgeren og red videre i Galop, for at man ikke
skulde lægge Mærke til, hvor dybt han blev greben af
dette Budskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
