- Project Runeberg -  Kong Karls Testamente. Historisk Roman /
64

(1879) Author: Carl Georg Starbäck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

64

at ville nøjes med det Svar, han havde faaet. Kongen
saae spørgende paa ham.

— Er det Eders sidste Ord, Kong Carl? spurgte
Ridderen.

Der laa i den Tone, i hvilken dette Spørgsmaal
udtaltes» Noget, der lignede en Trusel, og Kongens Øer
funklede, men han betvang sig og lod ikke sin Vrede
komme til Udbrud.

—- Det er mit sidste Ord! sagde han, og gik der-
efter med de andre Herrer ind i det tilstødende Værelse

Mørk i Hu forlod Filip Axelsfon Kong Carl.
Hans Broders Frieri var ikke alene bleven vist tilbage,
men der var ogsaa bleven ham tilføiet en Beskæmmelse,
og den Ridderlighed, som udmærkede gamle Hr. Axel paa
Varberg, var gaaet i Arv til hans Sønner. De kunde
vel for at vinde Magtudvidelse tillade sig Adskilligt« men
de vare altid rede til at staae inde for deres Handlinger
med Sværdet i Haanden og lide Lønnen for dem,
hvis de ikke kunde forsvare sig. Endogsaa den ældste
af Mødrene gamle Hr. Olof paa Visborg, som nu
næsten levede som en Sørøver, ansaa dette ikke uvær-
digt for en Ridder, og Tilnavnet den Uretfærdige, som
han havde faaet, regnede han for Æresnavn. Thi en
Kræmmer var Intet for ham. Han var en Ridder af
den gamle Skole, som aldrig gjøs tilbage for det, han
selv ansaa for Ret, men som tillige var blind for, at
andre kunde have Ret ligesaavel som han. Han, som
troede sin Riddercere for krænket, fordi han havde taget
Hatten af for Kong Eriks Elskerinde, den smukke Cecilia,
han ansaa det ikke for Uret at krydse som Fribhtter i
Østersøen og plyndre hver Kræcnmerskude» der kom paa
hans Vej· Ridderens Ære blegnede ikke ved dette Liv,
og vilde Nogen have overbevist Hr. Olof om, at han
paa denne Maade gav den ægte Ridderlighed til Pris,
vilde han have været den Første til at holde op dermed.

Men netop fordi denne Ridderlighed udmærkede disse
Brødre, krænkede det Hr. Filip dybt at have maattet
høre saadanne Ord af den Mand, hvis Datter hans Bro-
der vilde have tilægte. Og en Beskaemmelse fordrede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:10:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongkarl/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free