Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
pressede sig frem over de hvide Læber.- Hun vilde
dog ikke lade Folket se sin Sorg.
— Saa træffer jeg Eder dog, stolt Jomfru! sagde
en skarp, næsten haanende Stemme bagved hende.
Prindsessen foer sammen, ligesom Hinden skjælver
mellem Skovens Træer, naar den pludselig hører Lyden
af Jægerhorn tæt ved sig. Hun foer hastig med Haan-
den over Ojnene, og da hun vendte sig om, laa der noget
ubetvingelig majestætisk over hendes jomfruelige Pande,
skjøndt Kinden var hvid som Sne.
Det var Fru Brita, som stod foran hende. Synet
af den stakkels, ulykkelige Jomfru syntes ogsaa, idet-
mindste for Øjeblikket, at udøve en Indflydelse paa
hende, som fik hende til at studse og standse sin Tunges
Strøm
—- Vil J ikke tage et Trøstensord med paa Rejsen,
sagde hun derpaa, men tilføiede, ligesom gjenvindende sin
stolte Holdning, idet hun talte: jeg antager atJ nu har
opgivet Eders hojtflvvende Tanker!
— Om hvilke Tanker taler J, Fru Brjta? spurgte
Prindsessen
— Om de Tanker, stolt Jomfru, at J skulde blive
Hr. Jvar Axelssons Brud!
Prindsessen vendte sig bort uden at svare; men dette
æggede Fru Brita til at gaa endnu videre. Hun havde
nu fundet en længe eftertragtet Lejlighed til at lette sit
Hjerte, og hun var ikke tilsinds at opgive en saadan Lej-
lighed. Hun havde altfor længe i sin Ensomhed glædet
sig ved Tanken om at kunne gjengjælde Kong Carl al
den Skam og Skjændsel, han havde bragt over hende,
og den Naade, han havde ladet vederfares hende,
havde snarere forøget end formindsket hendes Had, da
den efter hendes Anskuelser indeholdt en Erkjendelse fra
Kongen selv, om at han var gaaet for vidt i sin
Straffedom.
— Eller menerJ maaske, vedblev hun med et ond-
skabsfuldt Smil, at en Søn af Hr. Axel Pederssom
Herren til Lillo» Tranekitrr og Gotland skulde ville række
sin Haand til en Jomfru, der ikke engang ejer saa meget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
