- Project Runeberg -  Kong Karls Testamente. Historisk Roman /
93

(1879) Author: Carl Georg Starbäck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

93

som hun kan sætte sin Fod paa? Nej, tro aldrig det, .
Jomfru Magdalena!

Nu vendte Prindsessen sig om og sagde med et
majestætisk Blik:

· — Jeg veed ikke, hvad der berettiger Eder til denne
Tale, Fru Vrita! Eders Farbroder, Hr. Jvar, kjender
jeg ikke, men jeg synes, at et saadant Sprog, som J
taler, ikke burde føres af en Sønnedatter til Hr. Axel
Pederssom

Fru Brita gjorde et stolt Kast med Hovedet, og i
hendes Øie brændte der et uudslukkeligt Had.

— Det siger J nu, da J indser Umuligheden af,
at min Onkel skulde ville række Eder sin Haand og løfte
Eder op til sig. . . . løfte Eder op til sig. . . . forstaar
J det, stolt Jomfru?

—— Nej, Fru Brita, jeg forstaar Jer ikke! udbrød
Prindfessen i en foragtelig Tone.

—- Ved den hellige Guds Moder, sagde Fru Brita,
det maa jeg sige er Højden af et formasteligt Sind. . . .
Jeg søgte Eder i Klostret, der blev jeg ikke modtaget,
men her har J ikke kunnet undgaa mig, og det ærgrer
Eder. . . . Men jeg vil sige Eder en Ting, hvisJ for-
øvrig er i Stand til at tage imod et godt Raad. J er
falden dybt, Jomfru Magdalena, men se til, at J ikke falder
endnu dybere!

Med disse Ord vendte hun sig om og gik hen til
Midterdelen afSkibet. Her blev hun staaende og syntes at
betænke om hun ikke burde have tilfojet endnu Noget til
det, hun havde sagt, da Bevægelsen blandt Folket bragte
hende til at trætte sig noget til Siden.

Det var Kongen, sont nu endelig ankom.

Den aldrende, langsomt gaaende Skikkelse syntes med
Besvær at komme op af Landgansbroen, og den tro
Clas Lang, paa hvis Arm Kongen støttede sig. maatte
øjensynlig anstrenge sig for at holde den af Ulykker og
Modgang dybt bøjede Mand oppe. Man behøvede kun
at betragte Kongens Ansigt for at faa den inderligste
Medlidenhed med ham. »Jeg er en fattig, ulykkelig
Mand, som dog engang har været Konge og den rigeste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:10:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongkarl/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free