Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lll
heftig, og en Skriver viste sig paa Tærstelen til det
Værelse, hvor Nils og Kansleren befandt sig. Han hilste
ærbodigt paa Ridderen og sagde hurtig, idet han vendte
sig til sin Herre:
— Den gamle Hovmester ligger iDedskamp» Herre
. . . . og han ønskede gjerne at tale med Eder, inden hans
sidste Time kommer-
Kansleren var strax rede til at følge Svenden.
—- Det er Erland, Kong Carls gamle tro Tjener!
sagde han oplysende -tilNils, for at denne ikke skulde finde
det besynderligt, at han saa hastig fjernede sig.
Men Nils fulgte selv med. Ogsaa denne gamle
Tjener, der havde gaaet omkring ligesom en Gjenganger
fra en svunden Tid, havde været ham kjær lige fra hans
Barndom, og nu, da der var hændet saa meget, som
havde draget ham bort fra Dagens Mægtige hen til den,
der en Gang havde været i Besiddelse af hele Magten,
var det ham næsten en Nødvendighed at faa den gamle
tro Tjener at se.
Da de kom ind iVærelset, hvor den Gamle befandt
sig, saae de ham sidde i en hojlarmet Stol, en Gave,
som Kongen havde stjamket ham fra sin egen Leilighed.
Han sad sammensunken, med lukkede Oer og Hovedet
bojet nedad, som om han sov. Men Læberne vare fast
sammenpressede, ligesom naar man vil kvaele en Smerte.
Kansleren ilede hen og greb Oldingens ene Haand.
Nils blev staaende lige foran ham.
Et pludseligt, voldsomt Suk, og et hæst Aandedrag
tilkjendegav« at den Gamle endnu levede. Han slog
Øinene op, og hans Blik faldt paa Nils.
—- Hr. Nilst hviskede han saa sagte og saa mat, at
det naeppe kunde høres
Men Nils gik hen og greb den·Gamles Haand, det
ene Minde efter det andet drog forbi hans Sjæl, og
han faldt paa Knæ ved den Doendes Seng.
Et Smil, saa fuldt af Fred og Lykke, som et
Mennesteansigt kan rumme, lagde sig over den gamle
Tjenere Ansigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
