Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Men hvad der er højt, bliver lavt, og hvad der er lavt,
bliver højt, det er Livets Gang; og Menneskene glemme
saa hurtig, hvordan det engang har været-
Til denne assidesliggende Egn, til denne Borg, »der
var som en Hytte i Sammenligning med Viborg, Abo
eller Tavastehus, var Kong Carl saa at sige bleven for-
vist. Han, som engang var saa rig, at han alene derved
vakte Misundelse, han, som engang var saa mægtig, at
han kunde sætte Sverigs og tillige Norges Kongekrone
paa sit Hoved, han maatte nu lade sig noje med et saa
ringe Slot, at næppe en Herremand vilde have havt det
til Bolig, og han maatte være taknemmelig derfor, siden
hans Skatte vare blevne ham frastjaalne.
Og selv dette Tilflugtssted havde han kun vundet
ved Hjælp af en Mand, der til Trods for sin Ærgjer-
righed og de Rænker, hvori han af og til var indviklet,
dog stedse var omgiven as en vis Ridderlighed. Denne
Mand var Hr. Grik Axelsson. Strax efter Ankomstetx til
Fiuland fik Kongen nemlig at vide, at Bisp Knut i Abo,
som havde faaet Raseborg Slot i Forlehning af Kong
Kristian, paa ingen Maade vilde afstaa det. Kongen
vidste da ikke, hvor han skulde tage hen, og havde »han
ikke fundet et Tilflugtssted i Graabrodreklostret i Abo,
havde han med sin Datter maattet vanke omkring som en
Fredløs. Det kom endogsaa til en Kamp, hvori den
gamle Konge nær havde mistet Livet. Tilsidst sik han
dog Slottet, da Vispen saae, at hvad der var bleven be-
sluttet i Stockholm« dog gjaldt mere end Kong Kristians
Forlehningsbrev, — dette havde Hr. Erik Axelsson sor-
get sor, saaledes sagde i det Mindste Clas Lang, en as
de Faa, som havde fulgt Kongen, da han maatte forlade
Sverig.
Kongen bar sin Skjæbne med Taalmodighed, men
hans Datter, Jomfru Magdalena, fældede bitre Taa-
rer i sit Jomfrubur paa Raseborgz thi ikke nok med, at
Livets ydre Betingelser for Lykke vare blevne tilintet-
gjorte for hende, ogsaa hendes Kjærlighed maatte do, og
vel kan det unge Hjerte bære Meget, udholde Meget, men
at dræbe sin Kjærlighed, opgive ethvert Haab om det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
