Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
med kløvet Hoved Han holdt endnu det dragne Sværd
i Haanden. Sandsynligvis havde han stillet sig foran
Stalddøren for at forhindre Fjenden i at trænge ind i
Stalden, indtil Vonden og de to Svende havde faaet
Hestene ud gjennem en mindre Port.
Nils stod en Stund og betragtede Liget; derpaa bad
han Bonden at hjælpe sig med at bære det bort fra
Gaarden og ud over Broen. Paa et hojt Sted ved
Stranden lagde de Liget ned, og Nils sendte Bonden
afsted med Befaling til Svendene om at samle sig
hos ham
Da Nils nu en Stund var alene, havde han Tid
til at tænke over, hvad der var hændet, og beregne Føl-
gerne deraf. Det Lumske og Nedrige i Erkebispens Adfærd
smertede ham dybt. Det var en Handling, som nok
kunde sammenlignes, men som dog i beregnende Ondskab
overgik Broderens, David Bengtssons, da han i sin Tid
tog Nils til Fange. Den første var mere raa, ligesom
Ridderen selv ikke var saa dannet fom sin lærde Broder
Erkebispen; den sidste var af en finere men tillige mere
djævelsk Natur. Naar David vilde berøve sin Fjende
Friheden eller maaske Livet, saa vilde Erkebifpen berøve
ham ethvert Middel, ikke alene tilJværksættelsen af hans
Planer, hvis han overhovedet ifølge Erkebispens Mening
havde saadanne, men ogsaa til Selvopholdelfen.
. Han var nu lige faa fattig som Kong Carl, for
hvem han stod i Begreb med at drage Sværdet. Pen-
ningeby var det Eneste, han ejede; nu var det ødelagt,
og saaledes som Sagerne stod, vilde det vare mange
Aar, inden han vilde være i Stand til atter at bygge
det op. Men ikke nok hermed. Skam og Foragt var-
den Gang, ligesom desværre til alle Tider, Fattigdom-
mens Ledsagere, især naar den Fattige traadte frem som
den-, der vilde udføre noget Stort og Mægtigt.
Dernæst tænkte han paa sin Hustru og sine Børn,
som nu vare uden Hjem og udsaite for alle Fattigdom-
mens Savn og Lidelser-, lige saa meget, om ikke mere
end han selv. Her havde hans Hustru skuet Dagens
Lys, her havde hun henlebet sin Barndom, og her var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
