Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Medens han endnu talte, viste de første Hestehoveder
sig bag Træerne. Der indtraadte en højtidelig Taushed,
som kun afbrodes af den raslende Lyd, der frembragtes»
da Ridderne og Svendene drog deres Sværd.
Men i Stedet for et Kampraab hævede der sig et
Jubelraab mod Himlen. Det var Brodde, som kom med
de frelste Heste. Han havde indset Nødvendigheden af
at forlade Penningebh saa hurtig som mulig, og han
var derfor, saasnart han saae, at der Intet videre var at
gjøre der. ilet Nord paa, for at søge at finde Hestene,
hvilket ogsaa var lykkedes ham.
Imidlertid var der ingen Tid at spilde.
— Nu først til Länna med min Fogeds Lig, be-
falede Nils, og saa bort herfra!
To Svende løftede varsomt Liget op paa en Hest.
Ridderne og de øvrige Svende steg til Hest, og derpaa
red de i langsomt Skridt henad Vejen til Länna Kirke.
xV.
Fru Hlianas Gaard-kosted.
Det var et Par Dage efter de sidst berettede Be-
givenheder, og en ualmindelig varm og skjøn Efteraars-
morgen. Solen straalede klart ned fra den blaa Him-
mel, og den sagte, milde Vind aandede kun Varme
hen over Hammarstads Omegn. Den lille Elv flød
riflende frem mellem de løvrige Træer, i hvis Kroner
Bierne med forøget Jver indsamlede deres sidste Høst,
og Fuglene sang deres smukkeste Sange. Alt var saa
stille og fredeligt, som om Sorg og Bekymring aldrig
kunde naa denne lille Krog af Verden.
To Drenge legede ved Vredden as Elven, og
den ene af dem morede sig med at kaste Sten hen-
over Vandfladen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
