Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
Samtalende, og Fru Jlianas Gaardsfoged traadte frem
fra Kammen-men den ædle Ridder trues heller ikke af
saadanne Ugler, som J maa være bange for; han har
nemlig, hvad J ikke have: en god Samvittighed.
Fru Brita blev ligbleg og var nærved at segne om
af Skræk. Gumme sank tilbage iStolen og sad der
saa stiv og ubevægelig, som om han havde faaet et
Krampetilfælde. —
—— Jeg har længe nok gaaet paa Jagt·efter Eder,
vedblev Hollinger, og jeg havde næppe troet, at jeg skulde
overliste Eder i Eders Lonkammer, men nu er det mig,
som holder Eders Skjæbne i min Haand, Fru Brita . . .
Ja, se kun paa mig, saaledes ser jeg ud, og mit Navn
er Hollinger Virgersson»» en Søn af den Birger,
som blev snigmyrdet, efterat han havde stukket det Sig-
net, ved Hjælp af hvilket J nu har villet stjæle det
elendige Guld fra Kong Carl.
Den Fare, som truede Fru Brita og Gnmme ved
Hollingers Optræden, gjengav dem, da den første Over-
raskelse var forbi, hurtig deres Aandsnærværelse.
—— J lyver, Usling! raabte Fru Brita, og da hun
saae, atHollinger nærmede sig hende, tilføiede hun: Rør
Jer ikke af Stedet, eller jeg lader mine Folk gribe og
binde Eder og kaste Jer i Taarnets mørkeste Vraa, hvor
J skal faae Lov til at sulte ihjel-
Gumme, som til Trods for Fru Vritas Trudsel
anede det Værste, greb lynsnart med den ene Haand Sig-
neterne og aabnede med den anden Vinduet, ved hvilket
Bordet stod, og inden Hollinger kunne hindre det, kastede
han Signeterne langt ud i den her forbi flydende Flod.
Alt udførtes med en Koldblodighed og Aandsnærværelse,
som havde været en bedre Sag værdig.
Hollinger indsaae strax Betydningen af denne Hand-
ling, og hans Harme steg til det Høieste, da han netop
nu i Sejrens Qjeblik gik glip af den. Men ogsaa han
var koldblodig, og han indsaae tillige, at nu eller aldrig
var Djeblikket kommet til at handle, og at det derfor var
absolut nødvendigt at gribe og benytte det.
— En slig Tale passer sig ikke for Eder, Fru Brita»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
