Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
let, som om hele hans Legeme kun havde bestaaet af Sener
og Muskler. J den løftede højre Haand holdt han en kort
Kniv. Han havde imidlertid at gjøre med en Mand, som var
ham fuldkommen voxen. Hollinger vendte sig lynsnart
om, ligesom om han havde anet dette lumske Overfald,
og for et velrettet Slag af hans Haand faldt den lumske
Nidding bedøvet til Gulvet.
— Jeg anede det, sagde Hollinger og faae et Gje-
blik skarpt paa Fru Brita, hvorpaa han tilføjede: Og
en saadan Svend vil J have iEders Tjeneste, Fru Brita!
Fru Brita syntes hverken at høre eller se.
Hollinger forlod derpaa Værelset Nede i Gaarden
traf han Foste, som kom imod ham med glædestraa-
lende Djne
—- J skal have Tak, Fafte! sagde Hollingen J har
gjort en Gjerning, som jeg skal huske Eder, saa længe
jeg lever. Var jeg Herre i Stedet for at jeg kun er en
simpel Svend, vilde jeg overtale Jer til at gaa i min
Tjeneste.
—- Jeg vil alligevel tjene Jer! svarede den tro
Svend; thi bliver jeg ber, slaa de mig sander og sam-
men, ja dræbe mig maaske!
—— Saa folg mig, sagde Hollinger. Maaske kan J
ogsaa faae Tjeneste hos Hr. Nils Styre. . .. ialtfald kan
det vel ingensteds gaa Eder værre end her.
De forlod derpaa hurtig Gaarden og gik langsmed
Hammarstadsaaen, indtil de naaede Osma Kirke.
Ved Kirkegaardsmuren stod en Graabrodremunk med
Hætten trukket ned over Ansigtet og Armene korsede over
Brystet. Hans dybt indfaldne Ojne, der næsten var det
Eneste, man kunde se af hans Ansigt, hvilede med en
ejendommelig Jld paa Landskabet foran ham, som om
han der eller maaste i selve Luften saae Noget, der helt
og holdent lagde Beslag paa ham.
Hollinger og hans Ledsager standsede foran Mun-
ken; denne saae dog hverken dem eller deres ærbødige
Hilsen, men forblev uimodtagelig for alle Indtryk fra
den ydre Verden.
Dette syntes at gjøre Hollinger modig, og han førte
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
