- Project Runeberg -  Kong Karls Testamente. Historisk Roman /
237

(1879) Author: Carl Georg Starbäck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

287

Svenden forlod nu sit Skjulested og fulgte lydlost
efter Skyggen, indtil de naaede et lille Kapel, som laa
her et Stykke udenfor Byen og kaldtes Sankt Jorgens
eller Jorans KapeL

Skikkelsen forsvandt under de Træer, som omgav
Kapellet, og Svenden, der ikke vovede at skride hen over
den aabne Plads foran Lunden, krob sammen bagved en
Buknke Grene, fra hvilket Skjul han kunde have god
Ud ig.

Der forløb nu en Stund, uden at der hændtes
Noget, som forekom ham mistænkeligt; men saa lød
der Hestetrampen, der kom nærmere og nærmere Sven-
den kunde ikke se, hvem det var, og han vovede ikke at
boje sig for langt frem, thi han saae, at Skikkelsen ved
Kapellet bevægede sig mellem de yderste Træer

Det varede dog ikke længe, førend han hørte Fod-
trin af en Mand, der gik hen over det visne Græs
paa Bakkeskrænten, og snart saae han ogsaa Manden selv
nærme sig Lunden, standse og med sagte, men bydende
Stemme udtale Navnet:

— Sigge!

——— Ja, Eders Naade! svaredes der fra Lunden, og
Skikkelsen, som nylig var forsvunden der, kom frem og
bukkede dybt, hvorpaa Begge gik ind under Træerne.

Svenden saae sig om med alle Tegn paa Utaalmo-
dighed. Han havde naturligvis størst Lyst til at nærme
sig Kapellet, men vovede det ikke, da den sidst Ankomncs
Følge vilde have opdaget ham. Hans skarpe Oje opda-
gede dog snart, at der fra det Sted, hvor han laa, i en
Halvkreds strakte sig en Fordtzbning iJorden, som naaede
helt hen til Hojen omkring Lunden, og uden at betænke
fig, lagde han fig, saa lang han var, ned i denne fug-
tige Fordybning og krob hen til Træerne, hvorfra han
sneg sig hen til et af Kapellets Vinduer.

Han hørte nu de to Personer tale derinde med
hinanden.

— Hvor besinder min Frænde, Hr. Nils Eriksson,
sig? spurgte den Sidstankomne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:10:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongkarl/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free