Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
Svendene saae forundrede paa Ridderen, som kunde
gjøre dem et saadant Spørgsmaal, og denne, som vel
vidste, hvor højt de elskede deres Herre, afventede ikke
deres Svar, men tilføjede:
— Ville J det, og det veed baade han og jeg, at
J vil, saa maa J øjeblikkelig stige tilHest og følge mig,
thi vore Fjender agte i Nat at overfalde Hr. Nils .
J vide lige saa godt som jeg, at Hr.Nils selv ikke vilde
lade nogen af sine Svende stige til Hest og ride ud i
den kolde Vinternat, i Stedet for at drikke Juleøl i den
lune Svendestue, blot paa den løse og dertil usandsynlige
Formodning, at der truer ham nogen Fare, men jeg er
vis derpaa, og derfor maa Alt ske stille og ubemærket
De, som ville følge mig, maa derfor søge at komme bort
fra Slottet uden Stoj og Opfigt, en ad Gangen .....
Hvad sigerJ dertil, Svende? Hvor mange af Eder ville
blive siddende ved Julebordet?
Alle raabte som med een Mund, at de vilde vove
Liv og Blod for deres kjære Herre.
—- Nu vel, sagde Hr. Sten, saa sadler alle Hestene
og begynd strax at liste Eder bort fra Gaarden. Ved
Hytten nedenfor Bakken kunne J samles . . . . Der skal
jeg selv snart efter være hos Eder!
Med disse Ord forlod han Svendene og gik atter
over Gaarden, for at ile til sit Værelse og iføre sig sin
Rustning. Da viste der sig en Kvindeskikkelse paa Trap-
pen til Storstuen, men Sten var nu saa optagen af
Tanken om den Fare, som truede alle dem, han havde
kjær, at han ikke gav sig Tid til at se efter, hvem
det var.
Men han hørte nu sit Navn blive nævnet, og han
foer sammen. Denne Stemme vilde han have gjenkjendt
blandt hundrede, det var Ingeborgs.
Han havde, siden han kom til Gaarden, ikke havt
nogen Ro paa sig, før han havde truffet den gamle
Præst, thi han vilde ikke mere træde frem for sin Hjer-
tenskjær, uden at kunne give hende det Pantelosen«
som hun havde forlangt af ham. Jugeborg havde derfor
fpejdet efter ham hele Dagen, og da hun nu saae ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
