Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
Jngeborg. Slæden venter . . . . J maa derfor gjøre Eder
færdig til Afrejsen jo før jo hellere!
— Rejse bort, nu.... er det Jert Alvor, Svend?
udbrød Ingeborg «
— Ja, Jomfru Jngeborg» .. det er mit Alvor.
Vi burde allerede være paa Vejen. Eders Onkel, Hr.
Erik, vilde drage mig til Ansvar, hvis han fik at vide,
at jeg uden Nødvendighed havde forhalet Eders Afrejse.
— Men hvis min Onkel vidste, hvad der her gaar
for sig, vilde han vist ikke forlange, at jeg skulde tage
bort netop nu, da Fru Brita trænger saa højlig til
Trøst og Hjælp.
——— Det er ogsaa min Mening, sagde Olof. Havde
Hr. Erik kunnet tænke sig et saadant Julegilde, som der
nu er blevet beredt her, havde han sikkert ladet Eder
blive hos Fru Brita, men nu har jeg hans bestemte
Befaling, og jeg vil overlade til Eder selv at bedømme,
stolt Jomfru, om jeg har Ret til at forandre den efter
eget Godtbefindende.
Jngeborg saae med et bedende Blik snart paa Fru
Brita, snart paa Præsten, men Ingen af dem kunde
finde nogen passende Indvending imod Svendens Ord;
tvertimod indsaae Begge, at hvis der skulde hænde nogen
Ulykke, var det langt bedre for Jngeborg at være
fluppen bort iTide. Ingen af dem nænnede dog at
udtale denne skrækkelige Tanke, men Olos var mindre
nænsom i saa Henseende.
— Hvorledes den forestaaende Kamp vil ende, sagde
han, det kunne vi Intet vide om; men jeg maa tænke
mig det Værste«» Det er Erkebispens Folk, og han er
lige saa meget Hr. Eriks som Hr. Nils Stures Fjende.
Skulde det nu ske, at J, Jomfru Jugeborg, faldt i
deres Hænder, saa vilde jeg næppe mere vove at træde
for min Herres Aasyn. . .. Hr. Nils er vel omgiven af
tapre Mænd, som ville gaa iDoden for ham, men’Erke-
bispens Svende ere stridsvante Folk, og.... Vcer dog
ikke bange, Fru Brita, tilføiede han. da han saae, hvilket
Indtryk hans Ord gjorde paa hende, Alt kan gaa bedre,
end vi forestille os Husk paa Hiillaskovem hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
