- Project Runeberg -  Kong Karls Testamente. Historisk Roman /
334

(1879) Author: Carl Georg Starbäck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

334

og saae sjæleglad paa Ridderen. Hvad kunde vel disse
Farver betyde Andet, end at Ridderen følte sig lykkelig
ved hendes Kjærlighed?

— Gud velsigne Dig, min Søn, sagde Fru Vrita
og sluttede ham i sine Arme. Derpaa tilfojede hun med
et Smil, idet hun pegede paa Skærfet: Det lader til, at
disse Farver har fortryllet Dig, min Søn, siden Du
bærer dem paa din Hjelm.

— Ja, Du·har Ret, kjære Moder, svarede Sten, de
have fortryllet mig, de minder mig om min Sol og min
Himmel, for dem vil jeg leve og dø!

Og Jomfru Britas Kind rødmede endnu stærkere,
og hendes Smil blev endnu yndigere. Hr. Sten gik hen
til hende, greb hendes Haand og sagde:

— J er om muligt bleven endnu skjønnere, Jomfru
Brita, siden vi sidst saae hinanden. . . .!

— Det var ved Bryllyppet i Nykoping, svarede
Jomfru Brita hurtig.

Bag Døren til et tilstødende Værelse stod Jngeborg
og saae og hørte Alt. Hendes Kind var saa hvid som
Sne, og hendes Hjerte bankede voldsomt. Men hun
saae ikke, hvorledes Ridderen blev afvexlende bleg og
rød. da Jomfru Brita nævnte Brylluppet i Nykøping.
Hun hørte ham kun endnu engang gjentage og hun syn-
tes, at han ligesom sukkede derved:

— Ja, den gule og den blaa Farve skal følge mig
til Livets Ende!

Og hvad hun hørte og hvad hun saae, det var jo
ogsaa tilstrækkeligt til at bevise hende det Forfængelige i
hendes skjønne Drøm om Ridderens Kjærlighed Der
stod hun, den Lykkelige, med det stolte Smil paa de
svulmende Læber, hun, som virkelig ejede hans Kjærlig-
hed. Og Livet, som før tilsmilede hende i sin skjønneste
Farvepragt, var nu tomt, mørkt og koldt. Blodet blev
til Js i hendes Aarer og en Skjælven gjennemfoer hele
hendes Legeme; det forekom hende, at hun stod i en
aaben Grav.

Da lød atter Trommerne og Trompeterne, og en
Skare Fodfolk marcherede forbi-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:10:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongkarl/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free