Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
Hammarstad som hendes Svend, saa giver jeg ikke meget
for mit skarpe Blik. Hæng ikke med Hovedet for det,
gamle Dreng . . . . Her venter os nok et Stykke Arbejde,
hvor den Ene kan trænge til Hjælp af den Anden!
—- Det er en besynderlig Tale J fører, min gode
Mand, sagde Barberen. Jeg hari hele mit Liv ikke
havt at bestille med Andet end Sax og Ragekniv, det
sværger jeg ved alle Helgene . . . . MenJ har Ret i, at
der her kan ventes Arbejde, idetmindste for mig. . ..
Bonden mumlede Noget i Skjæget og saae paa
Barberen med et listigt Smil, som om han vilde sige:
Jeg har Jer dog i mit Garn, gamle Ræv, hvor meget
J end søger at undslippe mig! Men højt sagde han:
— Man kan tage fejl af et Menneskes Ansigt, det
har J Ret i, Mester Lukas, og J kan for Resten være
rolig, jeg skal saamænd ikke skade Eder hos Ridder Nils
Stnre ved at sige ham, hvem jeg tror J er . . . .
— Skade mig! udbrød Bonden, det kan J ikke, min
gode Mand, jeg skal nok forstaa at vinde Ridderens
Tillid. .. . Men hvem er J, som staar saa højt anstre-
ven hos Hr. Nils og som dog ikke er ved hans Side
under denne Kamp?
Nu mødtes de to Mænds Blik. Maaske gjennem-
skuede de hinanden. Dog syntes Bonden at have, eller
idetmindste troede han selv at have Overtaget. Han blinkede
med sine listige, gjennemtrængende Øer og sagde med et
ondskabsfuldt Smil:
—- Jeg gaar min egen Vej, Mester, og det kan vel
hændes, at jeg gjør mere Gavn her, end hvis jeg kæmpede
ved Ridderens Side. . .. Men da det nu har skikket sig
saa, at vore Veje ere stødte sammen, kan det vel hænde,
at jeg kommer til at trænge til Hjælp asEdcr, ligesom I
as mig, og dermed Basta, Mester. Se der, vedblev han,
idet han pegede hen ad Skoven til, som her i nogen Af-
stand skjød frem i en Vinkel, se der, Mester ..... jeg
troer, Kampen trækker sig herover ad!
Saaledes forholdt det sig ogsaa. En Asdelisng as
det sjendtlige Rytteri foer afsted med flappe Tojler
langs Skovkanten, heftig forfulgt af Ridderen med det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
