Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
841
Hr. Etik Karlsson var i Begreb med at gjennembrvde
Nils Stures Centrum.
Det sortnede for Ingeborgs Øine, og hun sank af-
niægtig til Jorden som Følge af den skrækkelige Sjæls-
spænding, hvori hun havde været. Hendes Afmagt varede
dog ikke længe. Naar hun senere i roligere Dage tænkte
paa Alt, hvad der her hændte, og hvorledes hun fik Mod
og Kræfter til at vove og udføre det, hun her havde
vovet, blegnede hun formelig, og hendes Hjerte hørte for
et Ojeblik op at slaa. Hvorfra hun fik sin Styrke,
kunde hun ikke begribe, men hun takkede i sit Hjerte
inderlig Guds Moder, der havde hjulpet hende-.
Da hun atter slog Djnene op, var hun alene.
Kampen havde trukket sig henad en anden Kant, langt
borte fra hende, men der kæmpedes endnu, uden at Nogen
kunde sige, hvem der tilsidst vilde vinde Sejr. Saa klogt
havde Nils Sture forstaaet at opstille sine uovede Folk,
og saa varmt brændte Hengivenheden for ham i deres
Hjerter.
For dette havde Jngeborg dog i dette Qjeblik ingen
Tanke. Hun spejdede henad den Kant til, hvor hun
havde set Ridderen med den blaagule Fjer synke til
Jorden. Ad den Kant var Alt stille. Kun de Døde,
som laa strøede omkring paa Marken. viste, hvor varm
Kampen her havde været. Da hun nogenledes havde
gjenvnndet sine Kræfter, forlod hun den Hæk, bag hvil-
ken hun havde holdt sig skjult, og gik et Par Skridt hen
over Sandaafen, hvorfra hun bedre kunde overskue den
Plads henne ved Skovkanten, hvor Ridderen var falden.
Hun bojede sig fremad og anstrengte hele sin
Sekraft.
Ved Udkanten af Skoven var der Nogen, der be-
vægede sig.
Hun kunde tydelig skjælne to Mænd, som bar en af
de Faldne. De vare netop i Begreb med at forsvinde
bagved Skovens første Træer, men hun kunde endnu se
det blaagule Skeerfs Frhndser flæbe hen langs Jorden.
Og de Mænd, som bar den Faldne, gjenkjendte hun ogsaa;
det var Bondeu og Barberen·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
