Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- .-—s. .s· q-
349
havde staaet iBrand og trængte til at slukke sin brændende
Tunge i Blod.
Den saarede Ridder kunde hun ikke se, han laa for
meget til den modsatte Side, men hans Harnisk var spændt
af ham og stod et Stykke fra Jlden ved Siden af hans
Hjelm med den blaagule Fjerbusk, som sremkaldte en hel
Hær af Tanker hos hende om Jomfru Soløje, Jomfru
Brita og den Sorg, der vilde træffe hende, naar hnn
fik Efterretningen om Ridderens Død.
—- Jngeborgl lød da en Stemme, og hun foer
sammen, saa hun nær havde sluppet den Gren, ved
hvilken hun holdt sig fast.
Hvem var det, som udtalte hendes Navn? Fandtes
der endnu Nogen saa sildig i Skoven, og var det en
Ven eller en Fjende? Modet var lige ved at svigte
hende, saa stærkt blev hun greben ved her paa det en-
somme Sted at høre sit eget Navn nævne, og alligevel
var Stemmen saa svag, at hun snart begyndte at tro,
det kun var i Fantasien, hun havde hørt det.
Men endnu engang udtaltes hendes Navn, og hun
blev grebet af en Skræk, som let kunde have bragt hende
iUlykke. Nu hørte hun, at Stemmen, som hviskede
hendes Navn, befandt sig inde iHytten Det var altsaa
Ridderen, hendes egen Sten, som i sine Feberfantasier
faae hende for sig, og det forekom hende, som om
Nogen fra Ilden, der trak op igjennem Roghullet og
førtes til Siden af Vinden, blev til en brusende Fos,
og som om Havmanden sad dernede og spillede paa sin
Guldharpe og sang om Kjærlighed og lokkede hende med
vidunderlig Magt ned i Dybet.
— Her, her, Jugeborg, sagde nu atter Stemmen,
her bringer jeg Eder Visen om Jomfru Solfager. . . .
nu kan J læse Slutningen paa den.... fortjener jeg
nu ikke Eders Kjærlighed»» Eders Farver har jeg
baaret, og hele mit Liv igjennem vil jeg bære dem....
tak Jngeborg, det Skærf, J gav mig, skal følge mig i
Døden»»
Det var Ord, der lød som den lifligste Musik i
Jugeborgs Orer. Hun stod allerede ifærd med at styrte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
