Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
fængsles af dem. De tjente kun til ligesom at udvide
Synskredsen for det høje Maal, han havde sat sig, og
dette Maal var Fædrelandets Lykke-
Han rev sig nu med Magt ud af sine Drømmerier
og red tilbage til Lejren. Han havde endnu saa meget
at ordne og afgjøre med sine Høvedsmænd og Almnens
Afsendinge, at det varede længe, inden han kunde begive
sig til Ro. Tidlig den næste Morgen havde han fastsat
et Møde med Almuen fra den nærmeste Omegn, for at
træffe Astale om den Forstærkning, han behøvede, inden
han kunde drage mod Stockholm, hvor, efter hvad han
vidste, Erkebispen endnu laa med den danske Flaade og
Belejringshæren.
Længe inden Solen stod op sad Nils igjen til Hest
og begav sig paa Vej til Tingpladsen, hvor Mødet skulle
holdes. Taagen laa endnu som et nigjennenitrængeligt
Slør over Dalene, kun Bjergstrækningerne ragede op
af den som Øer af et Hav. Men der blæste en frisk,
nordlig Vind, som satte Skyerne i Bevægelse, saa at de
snart ligesom lange Kjæmpeskiktelser i iturevne Kapper
svævede hen over Engene, flygtende ligesom af Skræk for
Dagens Lys og den Flamme, som truede med fuldkom-
men at opløse og tilintetgjøre dem.
Den Vej, ad hvilken Nils red, gik langs Hav-
kanten. Modestedet var Frøtuna, som laa Shd for Non-
teljeviken, og Nils havde fulgt den fra tidligere Tider
saa kjære Vej ned til Havkanten, hvor han engang med
Thord, Jliana og Brita havde lagt til Land med Hjor-
ten. Herfra fulgte han Strandbredden Nord paa for at
komme til Ørby og Holm, to Gaarde, der laa længere
ude i Frøtnna Sogn, og hvis Ejere han ønskede at have
med til Mødet.·
Havet hævede sig bestandig uroligere og uroligere,
og Bølgerne sukkede dybt, naar de rullede imod Strand-
bredden. Men over det Hele gjød Morgenrøden sin vid-
underlige Farveglands, og Granernes Toppe bøjede sig,
ligesom de vilde hilse Dagens Drot og saa atter
byde den sig nærmende Storm Trods. Langt ude i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
