Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
363
Det var Sverigs Erkebisp, Jons Bengtsson Oer-
stjerna.
En Hær af Tanker gjennemfoer Nils Stures Hoved
ved Synet af hans Fjende. Kom han for at trænge ind
i Landet gjennem Roslagen og paany prøve sin Lykke
med Dalkarlene, der engang havde fulgt ham saa trolig
og gjort ham saa mægtig, og gjorde han det, fordi han
var bleven slaaet foran Stockholm, eller blot for at frem-
kalde en Folkerejsning og skabe en Fare i Ryggen paa
Nils Sture og derved bringe ham mellem en dobbelt Ild.
Nils Sture vilde ikke ret tro paa de to Mænds
Ord, at Erkebispen vilde drage bort fra Landet. Han
tænkte kun paa den Magt, der havde ligget i hans Fjen-
des Haand, denne Mand, som havde afsat og indsat
Konger, som om Sverigs Kongekrone havde hængt paa
Spidsen af hans Erkebispestav til hans fri Raadighed,
og som ligeledes ved Magt havde villet tilintetgjøre ham
selv. Nu var han maaske kommen for at prøve sin Magt
paany, opfyldt af Had og Hævngjerrighed, lige saa haard
og samvittighedslos som altid, uden cn Tanke for sit
Fædreland, uden at bekymre sig om, hvorvidt det kom til
at føre en selvstændig Tilværelse eller fuldstændig splitte-
des eller tilintetgjordes.
CMen hvad vilde han da her paa den nøgne Klippe
ved Alands Hav?
Han stod der bojet og sammensunken, men ikke som
om Kraften havde forladt hans Muskler, men tvertimod,
som om de havde anspændt al deres Styrke, for at
sætte ham i Stand til at gjøre et Kæmpespring. Hans
Blik syntes · at hvile spejdende paa en Gjenstand i det
Fjerne, maaske paa Frotuna Kirke, som man kunde se
fra den Plads, hvor han befandt sig. Traadte maaske
Billederne fra en runden Tid frem for hans Sjæl
da han som Barn hos sin Bedstefader, Hr. Krister
Nilsson, løb omkring paa den Mark, hans Blik nu
hvilede paa? Det havde Mændene i Baaden jo sagt,
men for Nils syntes det snarere, som kom han for at for-
bande den Plet, hvor hans Barndom var henrunden.
Der laa en saadan Bitterhed, en saa forfærdelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
