Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
391
faste Ven! Jeg har en Gjæld til Eder, som jeg ikke kan
asbetale, om jeg saa gav Eder min Krone!
Og han sluttede Nils i sine Arme og lænede sit
Hoved til hans Skulder, næppe i Stand til at tilbage-
holde de Taarer, som truede med at bryde frem-
Mange af de Tilstedeværende, som mindedes, hvor-
ledes Kongen fordum havde behandlet Nils Sture, og
som vare hans Venner eller senere vare blevne det, kunde
ligeledes næppe tilbageholde deres Taarer, da de saae
den varme Kjærlighed, som Kongen nu viste ham. Men
der var ogsaa Mange, hvis Aasyn formorkedes.
Kongens Øer stode fulde af Taarer, da han rejste
sig og fæstede sit Blik paa Fru Brita, som stod der
bleg og skjælvende og dybt greben as det bevægede
Optrin. Da Kongen nu ogsaa sluttede hende isine Arme
og trykkede et·Kys paa hendes Pande, smeltede hun hen
i Taarer.
Sønnerne stode og saae til. Moritz græd, men
Svante saae Kongen frit i Øinene Kongen tog to
Ringe af sine Fingre og gav hver af Drengene en as
dem til Erindring om sig og om denne Stund paa Stock-
holm Slot.
— Saa undte Gud mig dog den Glæde, sagde
Kongen, da han var bleven Herre over sine Følelsen som
Konge i Sverig at se Eder, kjære Fru Brita, hos mig
. Og denne Glæde har jeg, næst Gud, Eder at takke
for, Nils!
Derpaa tog han Nils og Brita under Armen og
gik med dem gjennem Salen. Alle Ridderne, Fruerne
og Jomfruerue rejste sig og hilste paa den Mand, som
Kongen holdt saa høitiAnseelse. Hans Ære vandtiVirke-
ligheden intet ved, at Kongen saaledes lod Alle se, hvor
hojt han agtede og elskede ham, heller ikke besad den
aldrende Konge en saadan Magt, at han kunde skabe
Storhed, hvor der ingen Betingelser var tilstede for
en saadan, men Menneskene have nn fra Verdens
Skabelse været saaledes, at de mere se paa den ydre
Ære, som bliver Helten til Del, end paa den, som Ar-
bejdet sorskafser ham. ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
