Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397
Paa den ene Væg, hvor en Sten syntes at have
løsnet sig i Muren, var der malet et Kors.
Kongens Blik hvilede derpaa; hans Øje fyldtes med
Taarer, og· en feberagtig Skjælven foer gjennem hele hans
Legeme. Ligesom overvældet af sin indre Bevægelse faldt
han endelig paa Knæ og bad længe med Hænderne ud-
strakte mod det sorte Kors.
Styrket af Bønnen rejste han sig og greb begge
sine Ledsageres Hænder.
— Mange Aar ere benrundne, siden jeg sidst be-
traadte dette Værelse, sagde han med Taarer i Djnene
Jeg ønskede ikke at gjense det, førend jeg havde
Eder ved min Side, Nils. . . . Ak, jeg trængte jo til at
skrifte for Eder, og dette Skriftemaal skal nu« ogsaa J
høre, Brita, I som var med ved min Dronnings Side
til hendes sidste Stund!.... Gid jeg tidligere havde
opfyldt min fromme Karins Bøn . Meget vilde da
have været anderledes-, end det nu er! Og dog er det,
som om jeg selv i denne Stund vilde søge en Udflugt,
ved hvilken jeg kunde dække over min Handlemaade
·—— J har givet mig fuldstændig Oprejsning, Herre
Konge, I har givet mig Mere tilbage, end J nogensinde
har taget fra mig! sagde Nils og søgte at berolige den
stærkt bevægede Konge.
—- Og den Kulde, Bitterhed og Skyhed, som blev
tilbage i mit Sind, endog efterat jeg havde maattet er-
kjende, at jeg havde gjort Eder Uret, ja endog efterat
jeg i Ederfhavde gjensnndet min Frelser og givet Eder
min smukke Knsine til Hustru!
— Hvad der behøver lang Tid til at voxe op, kan
ikke saa hurtig igjen forsvinde! bemærkede Nils.
— Nej, ak nej, Nils!.... Det er ikke Grunden
Jeg har været en Bedraget mod Eder, det var
min onde Samvittighed, der bestandig holdt et uover-
siigeligt Svælg aabent mellem mig og Eder, hvergang
jeg saae Eder, og vilde nærme mig Eder i Venskab og
Kjærlighed som tidligere. En aabenhjertig Bekjendelse
var det eneste Middel til at berolige min Samvittighed,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
