Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
endog, at J var bleven min Fjende, og Skinnet var
imod Eder»« Saa kom J til mig under min Forvis-
ning paa Raseborg« og jeg kunde da have aabnet mit
Hjerte for Eder, men jeg gjorde det ikke. Et Glimt af
min tidligere Stolthed, understøttet af Vishedeu om, at
J selv var sunken ned fra den høje Plads, J hidtil
havde indtaget i mine Tanker, var detxsom da berøvede
mig min Kraft paany . . .! Nu harJ atter lagt Sverigs
Rige for mine Fødder... . og nu har jeg opfyldt min
Samvittigheds Bud og min Dronnings Boni Jeg har
kun tilbage at spørge Eder, omJ kan tilgive mig, Nils?
Nils stod greben af den dybeste Bevægelse, og Taare
efter Taare perlede ned over hans mandige Kinder.
— KundeJ sine ind i mit Hjerte, Kong ·Karl, sva-
rede han, vilde J se, hvilken overvættes Glæde disse
Eders Ord have beredt mig! Dette er i Sandhed den
lykkeligste Stund i mit Liv! "
Kongen udbredte sine Arme og trykkede Ridderen til
sit Hjerte, skjøndt han selv var saa rørt, at Benene vak-
lede under ham.
Men Vrita stod som et Budskab fra den døde Dron-
ning, som et Billede paa Forfoningens tause Engel ved
Siden af dem Begge, og takkede i en varm Bøn Guds
Moder for den Glæde, hun havde stjcenket dem paa
denne Dag.
Kongen gik derpaa hen til Stenen, paa hvilken Kor-
set var malet, løftede den ud afsin Fordybning og stillede
den op til Væggen Han var bleg som Døden, og hans
Haand skjælvede voldsomt.
Nils begreb, at det var hans Hensigt at tage det
gjemte Halsbaand frem og give ham det tilbage, og ogsaa
han stod i spændt Forventning, overvældet af de Min-
der, som vare knyttede til dette Halsbaand, og som nu
ligesom ved et Trylleslag traadte frem for ham, ligefra
hans Moders Dodsseng og Natten i Sølvhætten, til
Rejfen paa »Hjorten« og den graa Fald som endelig
gjorde hans egen Beslutning til Virkelighed og fløj bort
med hans Smykke, og tilsidst traadte den grønne Ridders
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
