- Project Runeberg -  Kong Karls Testamente. Historisk Roman /
401

(1879) Author: Carl Georg Starbäck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

401

smilende Billede i et overjordisk Lys frem for hans indre
Blik og sang sit stadige Omkvæd:

Linden bærer Løv, og Løvet falder af,
.Men Jorden bærer altid grønne Skove.

Da trak Kongen sin Haand til sig, gjorde pludselig
et Skridt tilbage i Værelset og raabte med vildt stir-
rende Blik:

— Guds Død, Nils, Halsbaandet er der ikke!

Men Nils smilede, og hans Smil var ligesom et
Gjenskin af den ædle Mands, hvis Billede i dette Gje-
blik traadte tydeligere frem for ham end nogensinde-

— Saa er da ogsaa mit Ønske opfyldt, Herre
Konge! Og gid det nlykkebringende Halsbaand maa blive
hvor det er til Dommedagl

Kongen stod som lynslaaet, med den ene Haand pres-
set mod Brystet og med Blikket stivt fæstet paa Sten-
flisen, paa hvilken Korset var malet. Han syntes ikke at
hore Nils Stures Ord.

Men Brita gik hen til ham, greb hans Haand og
saae bedende op til ham, idet hun sagde:

—— Glemselen er ogsaa en Lykke. . . .! Ingen vilde
nogensinde have troet, at dette Smykke skulde skabe en
saadan Lykke som den, vi i denne Stund have nydt.
Gid det aldrig, aldrig mere maa komme til Synet
Tungt har dette Smykke været Eder, Frænde, tungere
den Kongekroue, som det førte med sig. Lad os da nu
glemme det.

Og ligesom Sauls Sind beroligedes ved de milde
Toner, der strømmede fra Davids Harpe, saaledes blød-
gjordes Kongens Hjerte ved hans smukke Frændes milde
Ord. Hans Blik blev atter varmt, og han sluttede den
fromme Trøsterinde til sit Hjerte og sagde:

— Ja, J har Ret, kjære Brita . . . .! Mit paa Om-
skiftelser saa rige Liv har lært mig meget, men fremfor
Alt det, at Kongekronen har tilintetgjort min Lykke! Nu
i mit Livs Aften, da jeg samler mine Minder, vil jeg
sætte denne Lærdom fremmest, ligesom et Testament til
dem, der efter mig skulle værne om Sverigs Rige!

26

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:10:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongkarl/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free