Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
433
søgte at trøste ham saa godt hun kunde, men ingen Trøst
kunde finde Vej til hans Hjerte, hvor Uvisheden og
Tvivlen vuggedes frem og tilbage mellem hundrede
Spørgsmaal, paa hvilke hverken Sigge eller hans Moder
havde kunnet give noget Svar. Mellem disse Spørgs-
maal var ogsaa det, hvor Halsbaandet var kommet fra.
Han syntes i en dunkel, utydelig Drøm at have set
en Engel staa bøjet over sig med det i Haanden,
og denne Gngel havde hans elskede Jngeborgs Træk
»Det er Pantet paa din og min Lykke««! havde den luf-
tige Skikkelse sagt, og saa var hun forsvunden.
Hele Timer kunde han sidde med Smykket i fin
Haand og betragte de kunstig sorarbejdede Kerubhoveder
og de funklende Ædelstene. Ak, han kjendte to Ædel-
’stene, som skinnede klarere og skjønnere end disse; det
var Jngeborgs Øjne, og kun fordi Smykket ligesom hvi-
skede til ham om hende, kun derfor var det ham kjært
og blev ham med hver Dag kjærere.
Sigge kløvede imidlertid med en Lybekkerbaad, som
skulde anløbe Kalmar, Østersøens Bølger, og naaede efter en
stormfuld Rejse lykkelig og vel den nævnte By. Slottet
havde Hr. Thuresson faaet i Lehn af den danske Konge
og for Sigge, som havde et Ærinde til den svenske Erkes—
bisp, var det en let Sag derfra at komme over til
Gland. En af Svendene paa Slottet roede ham over
Sundet.
Da han vandrede hen ad Vejen til Vorgholnis Slot,
saae han et Skib nærme sig det nordlige Judlob til
Kalmarsund, kaste Anker der og sætte en Baad ud. Han
tænkte dog ikke videre derover, da han godt kunde forstaa,
at der paa den Tid gik mange Bud mellem Borgholm
og Sverigs Fastland, men fortsatte sin Vej til Slottet,
hvor han strax blev indladt. Et Øieblik efter stod han
ligeoverfor Erkebispen selv.
Denne sad i en stor Lænestol foran Kaminilden,
indhyllet i en med Pelsvasrk besat Kappe af fint, vio-
let Klæde, saaledes som de høie Prælater brugte det
paa den Tid, naar de ikke vare ifuld Embedsornat. Men
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
