- Project Runeberg -  Kong Karls Testamente. Historisk Roman /
452

(1879) Author: Carl Georg Starbäck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

452

hørt det af Hr. Grik Axelssons egen Mund, inden han
drog over til Finland.

— Og hvad vilde saa Svenden? spurgte Sten med
en Stemme, som skjælvede af undertrykt Harme.

— Han var her for at spørge efter Eder. . .. Thi
det er klart, at jo længere J bliver borte, desto større
Spillerum har Eders Fjende!

— Min Fjende! sukkede Sten.

Sigge var for klog til at sige mere. Han saae
tydelig, hvorledes hans Plan modnedes under hans Hæn-
der. Der maatte nu ske et Underværk, om Hr. Nils og
Hr. Sten skulde mødes i Venskab og Kjærlighed som i
tidligere Dage.

Men samme Nat listede Sigge sig bort fra Gaar-
den og traf sammen med to Mænd. Han havde Meget
at sige dem, og da de skiltes, drog den Ene Nord,
den Anden Syd paa. Den Første begav sig til Ekolsund
til Hr. David Bengtsson, som nu var kommen ud af sit
Fcengsel og, som man sagde, havde forsonet sig med
Kongen og med Hr. Nils. Den Sidste begav sig til
Hr. Erik Karlsson.

Saasnart Hr. Sten havde udhvilet sig efter den for
hans svage Kræfter besværlige Reise, besluttede han at
tage til Stockholm til Kongen. Det varede dog otte
Dage ind i det nye Aar, inden han følte sig stærk nok
til at foretage denne Rejse. Han havde imidlertid sendt
et Bud til Kongen, saa at denne vidste, at han vilde
komme, og havde ladet ham sige, at han ventede ham
med Utaalmodighed Sten oppebiede nu kun Sigges
Tilbagekomst fra Stockholm for at begive sig derhen.

Endelig kom Sigge, og han omtalte med en Harme,
som han ikke kunde eller ikke bestræbte sig for at skjule,
hvorledes Hr. Nils bestandig var hos Kongen, og at de
vare ligesom eet Legeme og een Sjæl. Kongen soretog sig
Jutet uden først at raadsporge Hr. Nils. Ridderen var
sin kongelige Herres hojre Haand. Og hvert af Sigges

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:10:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongkarl/0462.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free