Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
475
var blottet, og de lange, bløde Lokker faldt frit ned om-
kring hendes Hals og Skuldre. Hun støttede den ene
Haand mod Korset, og den anden førte hun i en Halv-
kreds hen over de smaa Blomster ved Korsets Fod, som
om hun udtalte en Velsignelse over dem eller en Be-
sværgelsesformular, thi hun var saa blændende hvid og
saa overjordisk skjøn, som hun stod der i Maanens fulde
Glands, at man næpp·e kunde antage hende for et jordisk
Væsen For Ridderen var hun en Engel, der var ned-
steget fra Guds Himmel og indhyllede hans Verden i
dette vidunderlige, dejlige Slør, for at den tunge Sorg
skulde føles mindre tung. Eller var hun maaske en bjerg-
tagen Mø, som iNattens Stilhed, netop som Elverpigerne
skulde begynde deres Dands, havde faaet Lov til at forlade
Bjergets Rige for at gjense den Verden, som hun havde
glemt, og hvorfra hun maatte vende tilbage ved det første
Hanegal.
En Anelse gjennemfoer Ridderens Sjæl, men han
vovede nævpe at give den Ord. Var det Jngeborg?
spurgte han sig selv, men ingen Lyd kom over hans
Læber
Han stod der, aandelos og skjælvende af den heftigfte
Sindsbevcegelse.
Jo nærmere Baaden kom Land, desto tydeligere
syntes han at gjenkjende hendes Træk Det var hen-
des Pande, hendes Øjne» hele den smidige, lette, luftige
Skikkelse tilhorte hende.
Ridderen raabte Jngeborgs Navn, og Roerkarlen
trak Aarerne ind og vendte sig om.
Da var pludselig Synet forsvundet
— Læg til Land! raabte Ridderen med lidenskabe-
lig Heftighed, og Baaden skjød som en Pil gjennem Van-
det. Juden den endnu havde lagt til, sprang Ridderen
op paa Strandbredden og ilede hen til det Sted, hvor
han havde set Jageborgs Skikkelse.
— Jngeborg! Jageborgl raabte han endnu engang,
men kun Ekkoet svarede fra Skoven.
Korset stod endnu ved Stranden, og Vlomsterne
sittrede sagte ved dets Fod, som om en kold Vind var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
