Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478
der finde Forhold Sted, sommaaske ville forværres, naar
der toges fat paa dem med ublide Hænder.
Som Følge heraf afventede Hr. Sten den følgende
Aften. Men det gik paa selvsamme Maade som Aftenen
forud. Han saae den blege, smukke Pige staa ved Kor-
set, og Himmel og Jord smeltede sammen for hans Blik
og blev som blaanende Skygger, hvorigjennem han saae
hendes Øer lyse som en Sol. Ubemærket nød han det
herlige Syn, og der hengik en Stund, hvor han knap
vovede at røre hverken Haand eller Fod. Han stodi
aandelos Betragtning. Og Alt omkring’ham var saa
stille, ikke en Vind rørte sig i Træernes Toppe, ikke en
Fugl sang.
Forsaavidt var Ridderen dog denne Gang heldigere,
fordi han tillige hørte hende synge. Uden Tvivl var
det kun, naar hun vidste, at hun hverken blev set eller
hørt, at hun gav sit Hjerte Luft iSang; men hun
sang ogsaa da saa sagte, at det forundrede Sten, at Fi-
skerne paa Sundet kunde have hørt hende synge. JBe-
gyndelsen kunde han ikke selv fatte Ordene, men snart
hørte ham dem tydelig, og aldrig havde nogen Sang
gjort et saadant Indtryk paa ham.
Det var Visen om Jomfru Solfager, som Jngeborg
sang, Vers efter Vers-, og hver Tone var saa vidunderlig
lys, samtidig med, at den var gjennemtrængt af det dybeste
Alvor. Der laa et helt Liv af Kjærlighed, Haab og
Tro, men tillige dyb, inderlig Sorg i disse Toner.
Ridderen stod i Ordets egentlige Forstand som fortryllet,
et villieløst Redskab i Jomfruens Haand. Han smilede,
naar hun smilede, og naar Taarerne fordunklede hendes
Blik, var det, som Hjertet vilde briste ihans Bryst.
Den Syngende syntes, samtidig med at hun sang, at
gjennemleve Jomfru Solfagers Liv, at føle, hvad hun
følte, at fryde sig, smile, græde og dø med hende.
Ormekongen tog Jomfru Solfager, af sorten Jord
Medens vi vare unge!
Og førte hende død hjem til sin By.
Mig lysicr udi Lunden at ride.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
