Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488
end Hr. Erik, thi Jngeborg havde nu selv fortalt ham
hele Tildragelsen i den lille Hytte i Vaardsiitraskoven
efter Slaget ved Upsala. Kongen havde ogsaa i Følge
sit Løfte engang imellem besøgt Lagnø, hvorhen Inge-
borg var bleven bragt fra Vesteräs, og han havde ligeledes
nu, inden han vendte tilbage fra Tynnelso og Streng-
nces, ladet sig ro over til Lagnø. Paa Lagnø vidste
ingen andre end Fogeden og gamle Muren, at han havde
været der, thi da han altid var indhyllet i en stor
Kappe, naar han gjorde disse Besøg, anede Jngen, at
han var Kongen. Hr. Erik, som ikke vilde, at hans
Vroderdatters Ulykke skulde blive almindelig bekjendt,
havde vaklet mellem den Beslutning at sætte hende i et
Kloster eller lade hende skjule sig for— Verden paa denne
afsides liggende Gaard, men han havde valgt det Sidste,
da han ·mente, at endnu ikke alt Haab burde op-
gives om, at Jngeborg muligvis kunde gjenvinde sin
Forstand.
Hendes Sygdom var ogsaa efterhaanden gaaet over
til et stille Tungsind, og hun kunde sidde timevis og
synge Visen om Jomfru Solsager. Men Jngen fik Ad-
gang til hende undtagen Fogeden og gamle Muren, og
det var kun i lyse og smukke Sommerncetter, at man tillod
hende at gaa en Tur i Skoven eller ved Strandbred-
den. Hun var saa overordentlig angst for den mindste
Støj og tillige saa utrolig smidig og stærk, at hun kunde
bortfjerne sig og forsvinde med en forbausende Hast, saa
snart noget Misttknkeligt viste sig for hendes Blik eller
lød for hendes Øre. Dette var naturligvis en Følge
as den Skræk, hun havde udstaaet saavel i Hytteni
Vaardfätraskoven som paa Solesta Slot, men det bero-
ligede samtidig hendes Bogtere med Hensyn til den Befaling
de havde modtaget: at holde hende skjult for hele Verden.
Hun havde ogsaa skuffet sig et saa ualmindeligt Kjend-
skab til alle de mest ntilgjcengelige Steder i det Terrain,
hvor hun havde Lov til at gaa omkring, at der ikke var
Nogen i hele Egnen der kunde finde hende, naar hun fik
i Sinde at skjule sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
