Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
491
Kongen stod længe hensunken i dybe Tanker. Han
vidste øjensynlig ikke, hvad han skulde tro, hvad der var
sandt eller usandt afdet, Sigge havde fortalt. Den gamle
Vankelmodighed vandt mere og mere Overhaand hos ham
ligesom i fordums Dage, skjøndt Panden nu var furet
og Haaret graanet. Hvorledes han end drejede og vendte
Sagen, saa stod Sten dog stadig for hans Tanker som
den Forurettede, og skjøndt han elskede Nils, kunde han
dog ikke fritage ham for den Bebrejdelse« at han her
handlede efter en snedig overlagtPlan. Men selv under
denne Forudsætning var Kongen dog endnu tvivlraadig
om, hvem af dem han skulde give Fortrinet. Nils Sture
var dog den, der efter hans Mening var bedst skikket til
at staa i Spidsen for Sverigs Rige!
Hans Blik faldt imidlertid paa Sten, som stod i
den anden Ende af Salen ved Ingeborgs Side. Midt
iOvermaalet af sin Lykke syntes hans Blik dog lige-
som omsvævet af et uovervindeligt Tungsind, og dette
gav Kongens Tanker en Retning, som blev afgjørende
for flere end En. Han vinkede til en af Svendene og
befalede ham at sige til Hr. Sten, at han skulde ind-
sinde sig hos ham, hvorpaa Kongen gik ind i sit eget
Værelse
Sten Sture skyndte sig at efterkomme Kongens Be-
faling, og denne meddelte ham da, at Nils virkelig havde
bedt om Orlov for at drage ned til Vestergotland.
——— Men nu vil jeg have Klarhed i denne Sag,
vedblev Kongen ivrig. Jeg vil selv give Eders Svend
Befaling til at følge efter Hr. Nils og gribe hans Svend
. Er det sandt, hvad han har sagt, saa er min Be-
slutning fattet, hvis ikke, saa vil jeg selv tale med Nils
Sture og bringe Sagen i Orden!
J det afgjørende Ojeblik var dog selv Hr. Sten
tvivlraadig, og det forekom ham et Øjeblik, at han hellere
maatte lade Uvishedens Tilstand vare ved, end vinde
en Vished, som dog aldrig kunde opnaas uden ad Snig-
veje. Men saa fremstod alle de sidste Tildragelser for
ham i et overvældende Lys, og han lod sin Svend kalde.
Lykken kan saaledes undertiden byde Forbrydelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
