Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
der blev sagt, men da ogsaa han kom
Tale, — hvor stort et Tab det var for
ham at have mistet sin stadige
Legekammerat — og han mærkede Moderens
bløde Haand kærtegnende ned over sin
Pande, kunde han ikke holde Taarerne
tilbage. Han trykkede sig tættere ind
til hende og græd i hendes Kjole.
Men pludselig kom der i Samtalen
et Ord, som gav ham nyt at tænke paa
og fik Graaden til at standse. Det var
Veninden, der sagde: „Ja — den
velsignede Dreng. Han var for god til
denne Verden."
For god til denne Verden! Hvad
vilde det sige? Man kunde altsaa være
for god. Og naar man var det, saa
maatte man ligesom Bro’r Karl pines i
mange Uger og dø.
Og han sad og regnede ud, om
Karl virkelig havde været bedre end
han. Alle Spilopperne tog han for sin
Part, alle Uartighederne. Men dog var
han ikke rolig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
