Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
blev ved at løbe, indtil hun ikke kunde
mere for Aandenød. Hendes Hjærte
bankede, saa hun kunde høre det, Blodet
susede hende for Ørene, og en Mængde
Lyde trængte sig ind til hendes Bevidsthed,
fra Luften, som snurrede i
Telegrafstængerne, og fra Aaens Vand, som
rislede henover den stenede Grund.
Hun havde en Følelse som om
hvert Skridt, hun tog, vilde styrte hende
i en Afgrund. Hun holdt Hænderne
afværgende frem for sig og løftede
Fødderne højt for ikke at snuble; de
traadte pladskende i Pytter og Dynd.
Lød der Skridt bag hende? Hun
standsede og lyttede, fo’r saa opskræmt
videre ved en Hunds Hylen fra et af
Husene ved Vejen.
— — Foran Skovens sorte Væg,
der rakte sig op i Skyerne, blev hun
staaende. Skulde hun ikke hellere vende
om? Men da hun saå sig tilbage mod
det aabne uafgrænsede Mørke, tvang
Angsten hende fremad, ind over
Skovstiens glatte Rødder, ind mellem de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
