- Project Runeberg -  Kort Oversigt over den nyere Filosofis Historie /
10

(1910) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den nyere Filosofis Tilbliven - 1. Opdagelsen af det naturlige Menneske - 2. Det nye Verdensbillede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10 I. Den nyere Filosofis Tilbliven:
(idola specus: Enhver ser ud paa Naturen fra sin egen Hule).
Nogle fremhæve mest Lighederne, Andre mest Forskellene;
Nogle fremhæve Helhederne, Andre Elementerne, hvoraf de
beståa. Den tredie Art skyldes Sprogets Indflydelse paa Tænk
ningen (idola fori). Ordene dannes efter det praktiske Livs
Behov og angive ofte Forskelle eller Sammenstillinger, Viden
skaben ikke kan godkende. Den fjerde Art (idola theatri)
skyldes overleverede Teoriers Indflydelse. — Bacon under
søger ikke, hvorledes det er muligt at aflægge disse Illusioner.
Især ligger der i idola tribus et stort Problem, der i en senere
Tid blev draget frem: vi maa stedse betragte Tilværelsen fra
et menneskeligt Synspunkt (ex analogia hominis), men hvor
ledes kan vor Erkendelse saa have absolut Gyldighed?
2. Det nye Verdensbillede.
I sin Naturopfattelse, ligesom i sin Opfattelse af Mennesket,
havde Middelalderen, forsaavidt den ikke hentede sine Ideer fra
Bibelen og den kristelige Tradition, bygget paa den græske Old
tid. Sin Medicin lærte den hos Galenos, sin Astronomi hos Ptole
maios, sin Filosofi hos Aristoteles. Dens Verdensbillede skyldtes
Forbindelsen af den ptolemæiske og aristoteliske Lære med
den bibelske Opfattelse. Jorden stod fast i Verdens Midtpunkt.
Omkring den kredse, befæstede paa solide, men gennemsigtige
Kugleflader (Sfærer), Maanen, Solen, Planeterne og Fixstjer
nerne (disse sidste alle paa en og samme Sfære). Jorden og
Rummet fra Jorden til Maanen, den sublunariske Verden, er
Foranderlighedens og Forgængelighedens Hjem; her ere de
fire Elementer (Jord, Vand, Luft og Ild) i stadig Bevægelse,
idet de søge deres «naturlige Steder", det Tunge nedad", det
Lette opad". Ovenover Maanesfæren findes Æteren (det femte
Element), et Stof, der ikke har noget naturligt Sted" og der
for fortsætter sin Bevægelsee evigt og med absolut Regel
mæssighed. Himmellegemernes Bevægelser ere ved denne
Uforanderlighed et Billede af Guddommens Væsen. De be
væge sig i Cirkler; Cirkelen er den fuldkomneste Figur, fordi
den stedse vender tilbage i sig selv. Verden er begrænset ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kortfil/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free