Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den nyere Filosofis Tilbliven - 2. Det nye Verdensbillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. Det nye Verdensbillede. 13
kan ende med Fixstjernesfæren, og støtter sig herved dels til
erkendelsesteoretiske, dels til religionsfilosofiske Grunde.
Kun tilsyneladende vidne Sanserne om et absolut Verdens
centrum og et absolut Verdenshele. Hvergang vi skifte Stand
punkt, faa vi et nyt Verdenscentrum og en ny Verdensgrænse,
saa at hvert Sted i Verden snart kan betragtes som Midt
punkt, snart som Grænsepunkt. Og det gaar med Tænkningen
som med Sansningen: Tal kan føjes til Tal og Tanke til Tanke
uden Grænse. Ethvert Sted er bestemt ved sit Forhold til
andre Steder, som ethvert Tal ved Forholdet til andre Tal og
enhver Tanke ved Forholdet til andre Tanker. Enhver Be
vægelse tåger sig forskelligt ud efter Standpunktet, i Forhold
til hvilket den opfattes. Da Tiden maales ved Bevægelsen,
bliver Tidsbestemmelsen ogsaa stedse forholdsbestemt. Heller
ikke Tyngde og Lethed ere nu absolute Egenskaber, men
gælde i Forhold til de større Legemer, Elementerne høre til.
Ogsaa den gamle Modsætning mellem Himmel og Jord maa
bortfalde. Vi have ikke Ret til at antage, at Fixstjernerne hver
for sig ere übevægede og alle i samme Afstand fra os; det
kunde jo gaa os her, som naar fjerne Skibe synes os at være
übevægelige og alle lige langt borte. Det er i hvert Tilfælde
Noget, der maa nærmere undersøges. Og de faste Sfærer maa
forkastes, fordi Tycho Brahe har paavist, at Kometerne ikke
(som man før troede) ere Meteorer i Jordatmosfæren, men
gaa tvers gennem Himmelrummet og altsaa forlængst maatte
have knust Sfærerne. Stjernerne maa da ogsaa ligesaavel som
Jorden kunne bevæge sig uden Støtte.
Religionsfilosofisk gaar Bruno ud fra Guddommens Uende
lighed. Virkningen maa være uendelig, naar Aarsagen er det.
Den guddommelige Fylde kunde ikke komme til Udfoldelse
i en begrænset Verden.
Som det gaar med Modsætningen mellem Himmel og Jord,
gaar det ifølge Bruno med alle Modsætninger, hvormed vi
arbejde, fordi vi kun kunne tænke ved at stille det Ene over
for det Andet. Hverken Modsætningen mellem Stof og Form,
eller den mellem Mulighed og Virkelighed, eller den mellem
Materie og Aand tør vi tillægge absolut Gyldighed. I det Væ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
