Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den nyere Filosofis Tilbliven - 3. Den nye Videnskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. Den nyere Filosofis Tilbliven:
16
udledes af den, stemme med, hvad lagttagelsen viser. Baade
ved Opstillingen og ved Prøvelsen af Hypotesen ere kvantita
tive Bestemmelser nødvendige, og Galilei opstillede derfor det
Princip: maal Alt hvad maaleligt er, og gør det maaleligt, som
endnu ikke er det!
Allerede Kepler havde lært, at et Legeme ikke af sig selv
kan gaa over fra Hvile til Bevægelse. Galilei gaar et Skridt
videre. Det syntes ham det Simpleste (og ligesom Copernicus,
Bruno og Kepler betragtede han Simpelhedens Lov som en
Verdenslov), at en Ting bliver i den Tilstand, i hvilken den
er, naar ingen ydre Aarsager gribe ind. Et Legeme kan der
for ikke af sig selv forandre sin Bevægelse. Kunde alle ydre
Paavirkninger holdes borte, vilde Bevægelsen stadigt fortsæt
tes med samme Hastighed. Ved Forsøg godtgjorde Galilei
derpaa, at Kugler, der trilledes ad Pergamentrender, fortsatte
deres Løb des længere, jo glattere Renderne vare, og jo glat
tere og regelmæssigere de selv vare. Ogsaa Kredsbevægelsen,
som han ansaa for simpel, vilde efter hans Mening stadigt
fortsættes ved Fraværelse af ydre Hindringer, — ikke blot
den retliniede Bevægelse.
Disse fysiske Teorier udviklede Galilei i Discorsl delle
nuove scienze (1638). Nogle Aar forud havde han i sin
Dialogo sopra i due massimi sistemi del mondo (1632) sam
menlignet det ptolemæiske og det kopernikanske Verdens
system indbyrdes. Han mente at have afvejet Mulighederne
for og imod uden at udtale sig afgørende; men hans egen
Opfattelse var tydelig, ikke mindst ved den Ironi, hvormed
Repræsentanten for den gamle Opfattelse blev behandlet. Dette
medførte hans Livs Katastrofe. Allerede tidligere (efter Opda
gelsen af Jupitermaanerne og af Solpletterne) havde han of
fentligt udtalt sig til Gunst for det kopernikanske System. Og
da i Aaret 1616 Inkvisitionen satte Copernicus’ Bog paa Listen
over forbudte Bøger, skal Galilei have lovet ikke at hylde
eller udbrede den nye Lære. Inkvisitionen saa i hans Dialog
et Brud paa dette Løfte og den halvfjerdsindstyveaarige Mand
maatte, under Trusel om Pinebænken, afsværge den ugudelige
Lære, at Jorden bevægede sig og ikke var Verdens Midtpunkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
